Isbjørnen
Jagten går gennem Filminstituttets arkiver: billedsamlingen, udklipsarkivet og ikke mindst særsamlingen fra Nordisk Film. Man ender med at se isbjørne allevegne, og sporene fører vidt omkring.
Med den legendariske isbjørn – Nordisk Films umiskendelige varemærke gennem det meste af et århundrede – tonede Ole Olsen helt fra begyndelsen rent flag. Grundlæggeren af firmaet tænkte stort, var ambitiøs og havde forretningssans. Derfor bredte den københavnske filmforretning sig hurtigt fra Valby Mose til store dele af verden, og derfor var et varemærke nødvendigt.
Rettigheder og signalværdi
Biografejer Ole Olsen erhvervede omkring årskiftet 1905/06 et optage-apparat hos Pathé i Paris og begyndte at producere sine egne film. I løbet af få måneder havde han etableret en velsmurt filmfabrik; 15. september 1906 kunne man i hans biograf se et helt program, der udelukkende bestod af egne produktioner, og derfra udviklede eksporten af selskabets film til udlandet sig.
Et varemærke havde - og har stadig - to funktioner: dels skulle ejendomsretten markeres, og dels skulle firmaet profileres i forhold til filmopkøbere og publikum. Hvad det første angår, havde man dengang et meget løsagtigt forhold til copyright. Man solgte filmkopierne, og køberen kunne nærmest husere, som han ville, f.eks. klippe for- og mellemtekster ud og erstatte dem med sine egne! Det var altså ikke dér, man skulle placere sit varemærke, hvis man ville markere ejendomsret og undgå ulovlig kopiering.
Hvad det andet angår, havde et varemærke stor betydning i forhold til signalværdi. Den amerikanske filmhistoriker Richard Abel skriver i sin bog The red Rooster Scare (1999) om det franske firma Pathés varemærke - den verdensberømte hane: ... the Pathé red rooster traveled as a kind of supersalesman, promoting the excellence and dependability of the company’s films to countries anywhere in the world. Det samme kunne siges om Nordisk Films isbjørn. Film fra Nordisk blev nemlig hurtigt kendt for deres høje standard, og et effektivt produktions- og distributionsapparat sørgede for, at filmkøbere kunne stole på leverancerne. Isbjørnen blev garant for disse værdier.
Derudover må man ikke glemme det faktum, at levende billeder ved det 20. århundredes begyndelse skulle promoveres som en ny ’produkt-kategori’, der i høj grad skulle accepteres og anerkendes som kulturel oplevelse. Varemærker spillede også i den henseende en vigtig rolle.
Den tidligste isbjørn
Man kunne forledes til at tro, at ideen til Nordisk Films varemærke opstod i forbindelse med én af de tidlige film Isbjørnejagt, som havde dansk premiere 15.2.1907 og blev en stor succes med næsten 200 solgte kopier.
Men som Marguerite Engberg påpeger i Dansk stumfilm bd. I ses det allerede i den skøre farce Anarkistens svigermoder, som blev vist første gang 25.10.1906: Et skilt med varemærket malet på står helt umotiveret lænet op af bagvæggen i én af dekorationerne. Da så få af de første film er bevarede, kan det ikke med sikkerhed slås fast, om der med denne film er tale om et enkeltstående tilfælde, men i hvert fald må man konstatere, at varemærket hermed er introduceret.
Følger man bamsens fodspor gennem arkiverne, dukker den op i Nordisk-samlingen på et dokument dateret 16.4.1907 – en original faktura fra Nordisk Films Co. til Kinografen på officielt brevpapir. Papiret er trykt hos Martius Truelsens Bogtrykkeri i København, og i en af de tidligste kopibøger (selve teksten i al udgående korrespondance på tyndt rispapir) kan man finde et brev stilet til dette bogtrykker-firma, hvor Ole Olsen forhører sig om prisen på 5000 stk. brevpapir med forandring som vedlagt. Svaret maa helst ske pr Telefon i Morgen Mandag da vi mangler Brevpapir. Brevet er dateret 12.1.1907.
Om der har været varemærke på Nordisk Films brevpapir før denne bestilling, vides ikke, men man må gå ud fra, at den ovenfor omtalte faktura til Kinografen er trykt på brevpapir fra denne bestilling, som altså indbefatter brevhoved med varemærket.
Firmanavnet Nordisk Films Compagni ses første gang i korrespondancen 25.9.1906, men allerede i en artikel i avisen Dannebrog fra 15.9. er virksomheden omtalt som Nordisk Films Comp. Man kan altså konstatere følgende: Firmaet havde fået sit navn Nordisk Films Compagni den 15. september 1906, ideen til varemærket var født før 25. oktober 1906 (premieredatoen på Anarkistens svigermoder), og det officielle varemærke er tegnet og trykt før 12. januar 1907 - datoen for bestilling på brevpapir med varemærke hos bogtrykker Truelsen. I løbet af foråret og sommeren 1907 ses varemærket i flere og flere sammenhænge f.eks. trykt på filmbeskrivelser og programmer og præget ind i stillbilleder.
Snart galoperer isbjørnen ud over landegrænserne, og end ikke Atlanterhavet stopper dens færden. I forbindelse med etablering af en filial i New York begynder Nordisk Film i marts 1908 at promovere sit varemærke i store annoncer i det amerikansk brancheblad Moving Picture World. Markedsføringen er aggressiv med slogans som No expense frightens us og Don’t let your competitors get ahead of you.
Nej fra Japan og Norge
Efterhånden som Nordisk Film etablerer sig som verdensomspændende filmvirksomhed, bliver det nødvendigt at tage patent på varemærket. En omfattende registrering af varemærket tager sin begyndelse i hjemlandet. Det fremgår af Registrerings-Tidende nr. 15 fra 1909, at Nordisk Films Co. den 23. april 1909 kl. 10.50 har anmeldt sit varemærke, og det er blevet registreret pr. 1. maj. Et par år senere går det for alvor løs i udlandet.
Med enten Internationalt Patent-Bureau eller firmaet Lehmann & Ree som mellemled registreres og patenteres varemærket i følgende lande: England 1912, Spanien 1912, Tyskland 1912, Canada 1914, Frankrig 1914, Italien 1914, Rusland 1914, Schweiz 1914, Sverige 1914, Ungarn 1914, Østrig 1914, USA 1914, Holland 1915, Czekoslovakiet 1919, Polen 1919, Belgien 1920, Finland 1920, Grækenland 1920, Indien 1920, Rumænien 1920, Tyrkiet 1920, Ægypten 1920 og Argentina 1925. Årstallene er ikke udtryk for, hvornår varemærket er blevet introduceret i det pågældende land – det havde været anvendt i adskillige år, før det blev registreret officielt, f.eks. i Danmark siden 1907 eller i USA siden 1908.
I Holland måtte Nordisk gennem en retssag mod Santos y Artigos, en cubansk cinematografisk virksomhed, hvis varemærke lå meget tæt på det danske (det findes desværre ikke afbildet i sagsmappen). Nordisk endte dog med at vinde sagen. I Japan og Norge fik Nordisk afslag på deres registreringsansøgninger. I begge tilfælde forsøgte man igen, men enten er man blevet rådet fra at føre retssag, eller også har Nordisk ikke villet ofre større summer på sagerne, for det blev derved.
I sagsmappen for USA ligger i øvrigt et dokument, som bekræfter, at den officielle brug af varemærket kan føres tilbage til årsskiftet 1906/07 som nævnt ovenfor. I en tro-og-love-erklæring fra Nordisk Films Co.’s managing director står der: The trade-mark has been continously used ..... since the 1st day of January 1907”.
Det levende varemærke
Nordisk Film lavede også et levende varemærke som indledning til firmaets film. I Nordisk-samlingen findes der et par billeder fra de optagelser, hvor man fik en levende isbjørn op på en stor globus. Billederne er gengivet i Erik Nørgaards bog Levende billeder i Danmark (1971). Nørgaard mener, at det blev lavet i 1909, men kommer ikke med noget belæg for denne formodning. Det er umiddelbart ikke muligt i det tilgængelige materiale at konstatere, hvornår disse optagelser har fundet sted, og hvornår man har taget det levende varemærke i brug.
Nordisk Films første fotograf Axel Graatkjær (Sørensen) var tilsyneladende fotograf på optagelserne, og han siger i et par interviews (Politiken 15.6.1953 og Jyllands-Posten 10.1.1960), at Nordisk Film fik en pris for isbjørne-varemærket på den første internationale filmfestival, som fandt sted i Hamburg i juni 1908. Den slags udtalelser – og især så mange år senere – kan være en ældre herres erindringsforskydning, men Nordisk Film vandt rent faktisk en guldmedalje på denne festival (måske for filmen Isbjørnejagt), samt en ’ærespris’ i form af en flot dekoreret sølvpokal. Priserne kan ses på et fotografi i Ole Olsens erindringsbog Filmens eventyr og mit eget fra 1940.
Der blæser stadig nogle svar i vinden: Hvem fik ideen til varemærket, hvem tegnede den officielle udgave, og hvornår blev det levende varemærke lavet og taget i brug. Idemanden eller –kvinden havde næppe forestillet sig, at isbjørnen – med et par opdateringer – ville overleve det meste af et århundrede, som firmaet selv. En trofast væbner for et af verdens ældste filmselskaber.
Af Lisbeth Richter Larsen
Publiceret i FILM #8/april 2000 (udgivet af Det Danske Filminstitut).
Rettigheder og signalværdi
Biografejer Ole Olsen erhvervede omkring årskiftet 1905/06 et optage-apparat hos Pathé i Paris og begyndte at producere sine egne film. I løbet af få måneder havde han etableret en velsmurt filmfabrik; 15. september 1906 kunne man i hans biograf se et helt program, der udelukkende bestod af egne produktioner, og derfra udviklede eksporten af selskabets film til udlandet sig.
Et varemærke havde - og har stadig - to funktioner: dels skulle ejendomsretten markeres, og dels skulle firmaet profileres i forhold til filmopkøbere og publikum. Hvad det første angår, havde man dengang et meget løsagtigt forhold til copyright. Man solgte filmkopierne, og køberen kunne nærmest husere, som han ville, f.eks. klippe for- og mellemtekster ud og erstatte dem med sine egne! Det var altså ikke dér, man skulle placere sit varemærke, hvis man ville markere ejendomsret og undgå ulovlig kopiering.
Hvad det andet angår, havde et varemærke stor betydning i forhold til signalværdi. Den amerikanske filmhistoriker Richard Abel skriver i sin bog The red Rooster Scare (1999) om det franske firma Pathés varemærke - den verdensberømte hane: ... the Pathé red rooster traveled as a kind of supersalesman, promoting the excellence and dependability of the company’s films to countries anywhere in the world. Det samme kunne siges om Nordisk Films isbjørn. Film fra Nordisk blev nemlig hurtigt kendt for deres høje standard, og et effektivt produktions- og distributionsapparat sørgede for, at filmkøbere kunne stole på leverancerne. Isbjørnen blev garant for disse værdier.
Derudover må man ikke glemme det faktum, at levende billeder ved det 20. århundredes begyndelse skulle promoveres som en ny ’produkt-kategori’, der i høj grad skulle accepteres og anerkendes som kulturel oplevelse. Varemærker spillede også i den henseende en vigtig rolle.
Den tidligste isbjørn
Man kunne forledes til at tro, at ideen til Nordisk Films varemærke opstod i forbindelse med én af de tidlige film Isbjørnejagt, som havde dansk premiere 15.2.1907 og blev en stor succes med næsten 200 solgte kopier.
Men som Marguerite Engberg påpeger i Dansk stumfilm bd. I ses det allerede i den skøre farce Anarkistens svigermoder, som blev vist første gang 25.10.1906: Et skilt med varemærket malet på står helt umotiveret lænet op af bagvæggen i én af dekorationerne. Da så få af de første film er bevarede, kan det ikke med sikkerhed slås fast, om der med denne film er tale om et enkeltstående tilfælde, men i hvert fald må man konstatere, at varemærket hermed er introduceret.
Følger man bamsens fodspor gennem arkiverne, dukker den op i Nordisk-samlingen på et dokument dateret 16.4.1907 – en original faktura fra Nordisk Films Co. til Kinografen på officielt brevpapir. Papiret er trykt hos Martius Truelsens Bogtrykkeri i København, og i en af de tidligste kopibøger (selve teksten i al udgående korrespondance på tyndt rispapir) kan man finde et brev stilet til dette bogtrykker-firma, hvor Ole Olsen forhører sig om prisen på 5000 stk. brevpapir med forandring som vedlagt. Svaret maa helst ske pr Telefon i Morgen Mandag da vi mangler Brevpapir. Brevet er dateret 12.1.1907.
Om der har været varemærke på Nordisk Films brevpapir før denne bestilling, vides ikke, men man må gå ud fra, at den ovenfor omtalte faktura til Kinografen er trykt på brevpapir fra denne bestilling, som altså indbefatter brevhoved med varemærket.
Firmanavnet Nordisk Films Compagni ses første gang i korrespondancen 25.9.1906, men allerede i en artikel i avisen Dannebrog fra 15.9. er virksomheden omtalt som Nordisk Films Comp. Man kan altså konstatere følgende: Firmaet havde fået sit navn Nordisk Films Compagni den 15. september 1906, ideen til varemærket var født før 25. oktober 1906 (premieredatoen på Anarkistens svigermoder), og det officielle varemærke er tegnet og trykt før 12. januar 1907 - datoen for bestilling på brevpapir med varemærke hos bogtrykker Truelsen. I løbet af foråret og sommeren 1907 ses varemærket i flere og flere sammenhænge f.eks. trykt på filmbeskrivelser og programmer og præget ind i stillbilleder.
Snart galoperer isbjørnen ud over landegrænserne, og end ikke Atlanterhavet stopper dens færden. I forbindelse med etablering af en filial i New York begynder Nordisk Film i marts 1908 at promovere sit varemærke i store annoncer i det amerikansk brancheblad Moving Picture World. Markedsføringen er aggressiv med slogans som No expense frightens us og Don’t let your competitors get ahead of you.
Nej fra Japan og Norge
Efterhånden som Nordisk Film etablerer sig som verdensomspændende filmvirksomhed, bliver det nødvendigt at tage patent på varemærket. En omfattende registrering af varemærket tager sin begyndelse i hjemlandet. Det fremgår af Registrerings-Tidende nr. 15 fra 1909, at Nordisk Films Co. den 23. april 1909 kl. 10.50 har anmeldt sit varemærke, og det er blevet registreret pr. 1. maj. Et par år senere går det for alvor løs i udlandet.
Med enten Internationalt Patent-Bureau eller firmaet Lehmann & Ree som mellemled registreres og patenteres varemærket i følgende lande: England 1912, Spanien 1912, Tyskland 1912, Canada 1914, Frankrig 1914, Italien 1914, Rusland 1914, Schweiz 1914, Sverige 1914, Ungarn 1914, Østrig 1914, USA 1914, Holland 1915, Czekoslovakiet 1919, Polen 1919, Belgien 1920, Finland 1920, Grækenland 1920, Indien 1920, Rumænien 1920, Tyrkiet 1920, Ægypten 1920 og Argentina 1925. Årstallene er ikke udtryk for, hvornår varemærket er blevet introduceret i det pågældende land – det havde været anvendt i adskillige år, før det blev registreret officielt, f.eks. i Danmark siden 1907 eller i USA siden 1908.
I Holland måtte Nordisk gennem en retssag mod Santos y Artigos, en cubansk cinematografisk virksomhed, hvis varemærke lå meget tæt på det danske (det findes desværre ikke afbildet i sagsmappen). Nordisk endte dog med at vinde sagen. I Japan og Norge fik Nordisk afslag på deres registreringsansøgninger. I begge tilfælde forsøgte man igen, men enten er man blevet rådet fra at føre retssag, eller også har Nordisk ikke villet ofre større summer på sagerne, for det blev derved.
I sagsmappen for USA ligger i øvrigt et dokument, som bekræfter, at den officielle brug af varemærket kan føres tilbage til årsskiftet 1906/07 som nævnt ovenfor. I en tro-og-love-erklæring fra Nordisk Films Co.’s managing director står der: The trade-mark has been continously used ..... since the 1st day of January 1907”.
Det levende varemærke
Nordisk Film lavede også et levende varemærke som indledning til firmaets film. I Nordisk-samlingen findes der et par billeder fra de optagelser, hvor man fik en levende isbjørn op på en stor globus. Billederne er gengivet i Erik Nørgaards bog Levende billeder i Danmark (1971). Nørgaard mener, at det blev lavet i 1909, men kommer ikke med noget belæg for denne formodning. Det er umiddelbart ikke muligt i det tilgængelige materiale at konstatere, hvornår disse optagelser har fundet sted, og hvornår man har taget det levende varemærke i brug.
Nordisk Films første fotograf Axel Graatkjær (Sørensen) var tilsyneladende fotograf på optagelserne, og han siger i et par interviews (Politiken 15.6.1953 og Jyllands-Posten 10.1.1960), at Nordisk Film fik en pris for isbjørne-varemærket på den første internationale filmfestival, som fandt sted i Hamburg i juni 1908. Den slags udtalelser – og især så mange år senere – kan være en ældre herres erindringsforskydning, men Nordisk Film vandt rent faktisk en guldmedalje på denne festival (måske for filmen Isbjørnejagt), samt en ’ærespris’ i form af en flot dekoreret sølvpokal. Priserne kan ses på et fotografi i Ole Olsens erindringsbog Filmens eventyr og mit eget fra 1940.
Der blæser stadig nogle svar i vinden: Hvem fik ideen til varemærket, hvem tegnede den officielle udgave, og hvornår blev det levende varemærke lavet og taget i brug. Idemanden eller –kvinden havde næppe forestillet sig, at isbjørnen – med et par opdateringer – ville overleve det meste af et århundrede, som firmaet selv. En trofast væbner for et af verdens ældste filmselskaber.
Af Lisbeth Richter Larsen
Publiceret i FILM #8/april 2000 (udgivet af Det Danske Filminstitut).
