Logo

RSS Print

Digital reklame

Nordisk Film er førende inden for salg og distribution af digital reklame til danske og norske biografer samt reklamerne i Københavns lufthavn.

Nordisk Film har som den førende biografkæde i Danmark og Norge et udbygget net af biografer. Dansk Reklame Film og Media Direct Norway gør det muligt at kommercielt udnytte biografmediet til eksponering af reklame budskaber i det unikke biografmiljø. Udover produktion og distribution af digital reklame til det store lærred tilbydes også produkter som sampling, events, foyerspot og en række analyse- og dokumentationsydelser.

Dansk Reklame Film står derudover bag den digitale reklame platform Airmagine, der tillader annoncører og købere at købe sig ind i specifikke målgrupper via digitale skærme med levende billeder. Airmagine har skabt verdens første fuldt-ud digitaliserede lufthavns reklameplatform i Københavns Lufthavn. Et højteknologisk koncept, der gør det muligt at tilpasse reklame indholdet til de specifikke målgrupper, der dagligt passerer nogle af de over 400 reklameskærme. Airmagine giver mulighed for en række kreative, fleksible og bruger-involverende løsninger specifikt efter kundens behov.

Dansk Reklame Film har udviklet unikke algoritmer, som hver dag genererer tusindvis af individuelle reklamepakker, der sikrer, at annoncørerne når præcise målgrupper, hvad enten det er i biografsalen eller i lufthavnsterminalen.

  • Direktør: Theis Hector
  • Direktør i Dansk Reklame Film og Airmagine: Besættes snarest
  • Direktør i Media Direct Norge : Ronny Lieblein