12.03.2007

Velkommen til Falkoner Biografen

I weekenden var der børne- og åbningsgalla, og i dag er første arbejdsdag i Nordisk Films nye danske filmhus: Falkoner Biografen på Frederiksberg i København.

Fotos: Steen Brogaard og Nordisk Film.

Frederiksberg har savnet en lokal biograf siden det daværende ”Kinopalæet” lukkede i 1981. Fra i dag kan Frederiksberg-borgerne igen se film i lokalområdet, for nu er Falkoner Biografen åbnet – en helt nybygget biograf med seks sale og et bredt udbud af film til folket.

Lørdag var børnene i lokalområdet indbudt til en snigpremiere på ”Tempelriddernes Skat 2”, der var helt forbudt for voksne! Og søndag gjaldt det gallaåbningen med indbudte gæster og en eksklusiv “verdenspremiere” på Lone Scherfigs nye film ”Hjemve”.

Kulturminister Brian Mikkelsen og Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech, klippede det ceremonielle bånd, som i dagens anledning naturligvis var en filmstrimmel. Aftenen sluttede med et forrygende festfyrværkeri, som ikke efterlod nogen tvivl for Frederiksbergs beboere om, at de har fået et nyt underholdningshus.

Se programmet for Falkoner Biografen og bestil billetter.

Film Tv Spil Musik Om Nordisk Film Job Presse Shop Kontakt Søg English