Logo

RSS Print

Om os

Nordisk Film er en førende underholdningsvirksomhed i Norden og en del af Egmont.

Nordisk Film udvikler, producerer og markedsfører film og Tv-serier på tværs af Norden samt leverer produktions- og efterproduktionsfaciliteter til filmproducenter. Selskabet driver den førende biografkæde i Danmark og Norge og står også for distributionen af PlayStation-produkter i de nordiske og baltiske lande. Desuden står Nordisk Film bag digitale filmtjenester som MinBio og Dansk Filmskat samt virksomhederne Gavekortet.dk og Billetlugen (Venuepoint). I 2015 omsatte Nordisk Film for DKK 3,7 milliarder og havde 1.900 ansatte.

Gennem Nordisk Film Fonden, som er en del af Egmont Fonden, dygtiggør Nordisk Film talenter og fremmer den gode filmfortælling. Med en årlig bevilling på ca. DKK 3,5 mio. har Nordisk Film Fonden bidraget til udviklingen i den danske filmbranche gennem de seneste 20 år ved hjælp af studielegater, projektstøtte, og hæderspriser. I 2015 lancerede Nordisk Film Fonden signatur projektet Isbjørnens Forfattercamp og øgede den samlede bevilling til DKK 4,5 mio.

Nordisk Film er verdens ældste, stadig eksisterende filmselskab og har sine stolte rødder i Filmstudiet i Valby i København, hvor selskabet blev grundlagt af Ole Olsen i 1906.