Logo

RSS Print

Finansiel information

Nordisk Film er Nordens førende producent og distributør af film og driver den største biografkæde i Danmark og Norge. Nordisk Film har en række digitale forretninger og sælger bl.a. PlayStation.

Nøgletal 2016

Omsætning: 3.949 (3.706) mio. kr.
Resultat før finansielle poster: 236 (215) mio. kr.

Nordisk Film leverede i 2016 den højeste omsætning nogensinde og havde et meget stærkt resultat. Alle forretningsområder bidrog positivt, og særligt filmområdet med mange stærke titler og salget af PlayStation 4 oversteg forventningerne. Nordisk Film Games påbegyndte investeringer i nordiske computerspilvirksomheder.

Nogle af de bedste og mest sælgende danske film i 2016 var produceret eller co-produceret af Nordisk Film. Martin Zandvliets Under sandet blev nomineret til en Oscar. Det delejede Zentropa stod bag årets bedst sælgende film, Flaskepost fra P, der solgte mere end 700.000 billetter. Den svenske En mand som hedder Ove blev nomineret til to Oscars, og i Norge blev storfilmen Kongens valg set af mere end 720.000 biografgængere.

Nordisk Film Biografer solgte 5,7 mio. billetter i Danmark og 4,0 mio. billetter i Norge og er markedsledende i begge lande.

Nordisk Films gaveforretning GoGift.com leverede omsætningsfremgang.