Logo

RSS Print

Game on!

Nordisk Film har netop investeret et trecifret millionbeløb på at købe sig ind i svenske Avalanche Studios, der står bag spil som “Just Cause”, “Mad Max” og “theHunter”. Det er Mikkel Weider og Martin Walfisz fra Nordisk Film Games, der skal løfte et af Nordisk Films nye satsningsområder og investere i en række computerspilsfirmaer. 

Mikkel Weider og Martin Walfisz er kernen i Nordisk Films nye investeringsenhed, Nordisk Film Games. Der er ikke meget slipsedreng over de to gutter på trods af, at de har et anseeligt trecifret millionbeløb i danske kroner i pengeskabet, som de skal bruge til over de kommende år at købe sig ind i en række nordiske computerspilsvirksomheder. Men computerspilsudvikling og corporate etikette går heller ikke sådan lige hånd i hånd. 

“Spilentreprenører er lidt ligesom kunstnere. De begynder med passion og interesse for at lave spil, men finder så ud af, at det selvfølgelig ikke går at lave spil uden penge,” siger Martin Walfisz, der har titel af Senior Partner i Nordisk Film Games. 

Om nogen kender han spilbranchen indefra med mere en tyve års erfaring fra den svenske branche. Walfisz har bl.a. grundlagt spilfirmaet Massive Entertainment, der blev solgt til Ubisoft og voksede til 400 ansatte. 

“Jeg elsker kreativ produktudvikling og synes, at forretningsudvikling er meget spændende. Da Mikkel og jeg talte om Nordisk Film Games for et lille års tid siden, vidste jeg, at det måtte jeg være med til. Egmont og Nordisk Film er den eneste store medievirksomhed i Norden, som går ind i det her på denne måde. Det er godt for den nordiske spilbranche og det er et godt forretningsområde for Nordisk Film at bevæge sig ind i,” siger Martin Walfisz. 

Mikkel Weider, der er Managing Director i Nordisk Film Games, har i en årrække arbejdet med udvikling af nye forretninger i Nordisk Film og har en fortid med diverse tech start-ups.

“Nordisk Film Games er en investeringsenhed, der investerer i nordiske computerspilsudviklere. Vi går ind og tager en pæn minoritetsandel mod at sidde i bestyrelsen og arbejde aktivt med det enkelte firma for at gøre dem til globale succeser. I løbet af de kommende år har vi nok investeret i en otte-ti virksomheder,” siger Mikkel Weider. 

Hvad kommer I med til de enkelte virksomheder?

"Vi kommer selvfølgelig med penge, og ellers tager vi det case-by-case, hvor meget vi er involveret. Vi er dygtige til produktudvikling, vi har et godt netværk, og så kan vi hjælpe med markedsføring og lancering af spillene, som de typisk er svage på. Vi bliver ikke aktive i at udvikle spil. Der er de selv stærkest, men de kan have brug for hjælp til, hvordan man får spillene helt ud til markedet. I forhold til de større firmaer, som vi kommer til at investere i, kan vi også bidrage med, hvordan de udnytter deres rettigheder bedst muligt,” siger Mikkel Weider. 

Indtil videre har Nordisk Film investeret i et mindre danske spilfirma, Flashbulb Games, der arbejder på et nyt spil, der populært sagt er “Lego møder Minecraft”. Flere og større investeringer er i pipelinen. Minimumsinvesteringen for Nordisk Film Games er i omegnen af én mio. euro. 

“Vi går ind i etablerede virksomheder. Men på sigt kan det være, at vi også vil kunne hjælpe i seed-stadiet med små investeringer, så vi er med til at tage ansvar for talentpleje og løfte hele græsrodsmiljøet inden for computerspilsudvikling i Norden,” siger Martin Walfisz.

Læs mere om investeringen i Avalanche Studios her

 

   “Spilentreprenører er lidt ligesom kunstnere. De begynder med passion og interesse for at lave spil, men finder så ud af, at det selvfølgelig ikke går at lave spil uden penge,” siger Martin Walfisz, der har titel af Senior Partner i Nordisk Film Games.

   Om nogen kender han spilbranchen indefra med mere en tyve års erfaring fra den svenske branche. Walfisz har bl.a. grundlagt spilfirmaet Massive Entertainment, der blev solgt til Ubisoft og voksede til 400 ansatte.

   “Jeg elsker kreativ produktudvikling og synes, at forretningsudvikling er meget spændende. Da Mikkel og jeg talte om Nordisk Film Games for et lille års tid siden, vidste jeg, at det måtte jeg være med til. Egmont og Nordisk Film er den eneste store medievirksomhed i Norden, som går ind i det her på denne måde. Det er godt for den nordiske spilbranche og det er et godt forretningsområde for Nordisk Film at bevæge sig ind i,” siger Martin Walfisz.

   Mikkel Weider, der er Managing Director i Nordisk Film Games, har i en årrække arbejdet med udvikling af nye forretninger i Nordisk Film og har en fortid med diverse tech start-ups.

   “Nordisk Film Games er en investeringsenhed, der investerer i nordiske computerspilsudviklere. Vi går ind og tager en pæn minoritetsandel mod at sidde i bestyrelsen og arbejde aktivt med det enkelte firma for at gøre dem til globale succeser. I løbet af de kommende år har vi nok investeret i en otte-ti virksomheder,” siger Mikkel Weider.

   Hvad kommer I med til de enkelte virksomheder?

   “Vi kommer selvfølgelig med penge, og ellers tager vi det case-by-case, hvor meget vi er involveret. Vi er dygtige til produktudvikling, vi har et godt netværk, og så kan vi hjælpe med markedsføring og lancering af spillene, som de typisk er svage på. Vi bliver ikke aktive i at udvikle spil. Der er de selv stærkest, men de kan have brug for hjælp til, hvordan man får spillene helt ud til markedet. I forhold til de større firmaer, som vi kommer til at investere i, kan vi også bidrage med, hvordan de udnytter deres rettigheder bedst muligt,” siger Mikkel Weider.

   Indtil videre har Nordisk Film investeret i et mindre danske spilfirma, Flashbulb Games, der arbejder på et nyt spil, der populært sagt er “Lego møder Minecraft”. Flere og større investeringer er i pipelinen. Minimumsinvesteringen for Nordisk Film Games er i omegnen af én mio. euro.

   “Vi går ind i etablerede virksomheder. Men på sigt kan det være, at vi også vil kunne hjælpe i seed-stadiet med små investeringer, så vi er med til at tage ansvar for talentpleje og løfte hele græsrodsmiljøet inden for computerspilsudvikling i Norden,” siger Martin Walfisz.

 

Læs om investeringen:  link til mandagsartikel her