web-20store-20biografdag

Kom i biografen til 50 kroner

27.11.2017

Søndag den 3. december afholdes Nordisk Films Store Biografdag. Billetter sælges til 50 kroner, og alle er velkomne til filmoplevelser på det store lærred. 

Nordisk Film Biografer fejrer filmens verden og skruer helt undtagelsesvis ned for prisen og op for biografglæden Det sker søndag 3. december, hvor billetten koster 50 kroner hele dagen for alle gæster og for alle slags billetter.

På Nordisk Films Store Biografdag vil Nordisk Film Biografer give danskerne en pause - og måske lidt julefred - i december, som er en af årets travle måneder. Det er samtidig den tid på året, hvor mange samles med venner og familier om store og nære begivenheder, og her skaber biografen den perfekte ramme.

"I biografen får vi som gæster en fælles oplevelse sammen med andre mennesker. Og det at grine, græde eller gyse i selskab med andre er heldigvis stadig efterspurgt og noget, som biografen i særdeleshed kan levere," siger Vibeke Pallisgaard Wolfsberg, der er kommerciel direktør i Nordisk Film Biografer.   

Grin, græd eller gys sammen med resten af Danmark

Nordisk Film Biografer vil gerne præsentere endnu flere danskere for et stort udvalg af film og ikke mindst biografer, der landet over fremstår i allerhøjeste kvalitet hvad angår service, komfort og moderne biografteknik på lærred og i lyd og lys.

Uanset alder og smag har biografen noget for alle; både entusiasterne, der ser de nye film først, og de gæster, der går mindre i biografen. Med Nordisk Films Store Biografdag vil Nordisk Film tilgodese de trofaste gæster, men også genantænde biografglæden hos de gæster, der ikke så ofte går i biografen.  

Film for enhver smag

Den store biografdag byder på film til både store og små. For familierne er den elskede talende bjørn tilbage i "Paddington 2", hvor selveste Hr. Skæg lægger stemme til bjørnen, og Hugh Grant spiller den fjollede skurk. Lattermusklerne kan røres til komedien "Daddys' Home 2" med bl.a. Mel Gibson, Will Ferrell og Mark Wahlberg i rollerne. 

For de krimi-interesserede er der klassisk mordmysterie i filmatiseringen af Agatha Christies "Mordet i Orientekspressen", der har et stjernecast på rollelisten og er instrueret af Kenneth Branagh. Derudover er endnu flere film på programmet søndag den 3.december, og hele udvalget kan ses på nfbio.dk.

Nærmere information

Billetter købes via www.nfbio.dk, NF Bio-app eller i biografens billetsalg. Billetter til Nordisk Films Store Biografdag kan kun købes, ikke reserveres.