Logo

RSS Print

Ny statuette til Erik Ballings Rejselegat

I forbindelse med uddelingen af Erik Ballings Rejselegat til Nordisk Film Fondens nye samlede hædersprisshow ISBJØRNEN i november, valgte Nordisk Film Fonden at skabe en statuette til formålet. 

  • Foto: Kristian Septimius Krogh

    Foto: Kristian Septimius Krogh

Nordisk Film Fonden har uddelt Erik Ballings Rejselegat siden 2006 og det er en pris på 50.000 kr. til en person som i det pågældende år har skabt et værk, som i særlig grad har vakt publikums opmærksomhed og interesse.

Kunstneren bag den nye skulptur er Kristian Dahlgaard som har været elev af blandt andre Robert Jacobsen, som står bag statuetten til ROBERT prisen. Dahlgaard er uddannet på kunstakademiet og repræsenteret på blandt andet Statens Museum for kunst.

Inspirationen til statuetten

"Allerede siden 1984 har jeg arbejdet med en særlig geometrisk form, et paralellogram, som kan kombineres og repeteres på forskellige måder, så men får et hav af forskellige formudtryk. Ved at arbejde og lege med denne form over lang tid har jeg frembragt en byggeklods, som skaber mindelser om en LEGO klods og bygger en struktur som kan fylde et rum, hvis man bliver ved længe nok," fortæller Kristian Dahlgaard.

Kulturpriser er ikke et nyt arbejdsområde for Kristian Dahlgaard. Han har både skabt priser til kulturelle begivenheder før og hans svigerfar Gabriel Axel modtog i sin tid en Oscar, så han har en god ide om, hvad en statuette af den kaliber skal repræsentere for modtageren: ”Det er den type figur, som skal virke som noget umiddelbart enkel og let genkendeligt lidt ligesom et grand prix hit, så alle kan se at den ser interessant ud. Og så gør det jo heller ikke noget at den er rar at se på, når den kommer hjem på kaminhylden”, Kristian Dahlgaard.

Prisen er et rejselegat, fordi Erik Balling og kollegaen Henning Bahs begge var af den opfattelse, at rejser giver inspiration og kan bidrage til skaberlyst. ”Jeg håber at den kommer til at symbolisere en pris fra en fornem repræsentant for de danske filmskabere og et dejligt minde som forhåbentlig giver nogle væsentlige rejser for modtageren,” siger Kristian Dahlgaard.

Læs mere om Erik Ballings Rejselegat her og Nordisk Film Fondens hædersprisshow ISBJØRNEN her.