e10cbe-ps4-controller-med-oversk-g-1200x450

PlayStation samler Danmarks største Movember-team

02.12.2014

Næsten 700 danskere har bakket op om PlayStations Movember-team, der i november måned har samlet penge ind til kampen mod prostata- og testikelkræft. Dermed har PlayStation Danmark samlet det største danske hold nogensinde, der oven i købet har haft den kendte spilfigur Sir Galahad i front.

November måned har traditionen tro sat fokus på mænds sundhed med kampagnen Movember. PlayStation Danmark har været med fra starten, og det er lykkes spilproducenten at samle hele 698 medlemmer på sit Movember-team, der har indsamlet penge til kampen mod prostata- og testikelkræft. Dermed har PlayStation samlet det største hold i Danmark nogensinde.
 
”Det er virkelig dejligt at se, at det danske PlayStation-community har støttet så godt op om Movember og har været med til at sprede budskabet. Det er et vigtigt initiativ, og vi er glade for at være en del af det og hjælpe med at sætte fokus på og samle penge ind til den gode sag,” siger Steffen Lauritsen, salgschef i PlayStation Danmark.
 
Kendt ridder som holdkaptajn
Det er ikke kun almindelige danskere, der har bakket op om PlayStations Movember-hold. Holdkaptajnen er nemlig ingen ringere end ridderen Sir Galahad fra det kommende PlayStation 4-spil ”The Order 1886”. Fra starten af november havde han barberet sit prægtige overskæg af i den gode sags tjeneste, og man har gennem november kunnet se hans skæg gro tilbage.
 
Derudover har ca. 1.000 heldige gamere i Danmark kunne give deres controller et lysende overskæg med et limited edition-klistermærke. 
Movember er en velgørenhedsorganisationen, der arbejder på at sætte fokus på mænds sundhed. Hvert år indsamler organisationen penge til forskning inden for prostata- og testikelkræft. I Danmark rammes ca. 4.200 mænd årligt af prostatakræft – og op mod 300 af testikelkræft.
 
Billedserie der viser Sir Galahads skæg uge for uge: