Logo

 

BioCity i Odense er snart fuldt digitaliseret

06 december, 2011
 

Ny digital teknologi giver byens bedste filmoplevelse i BioCity i Odense, når biografen er fuldt digitaliseret i starten af december.

Med skiftet til en 100 % Digital Biograf får biografgæsterne i BioCity en filmoplevelse med et knivskarpt og roligt billede og stor dynamik i farver og lyd. Der installeres op til 4K digitale projektorer fra Barco, som er markedsledende producent af digitale projektorer på det professionelle marked. Barco har verdens mest lysstærke projektorer på markedet. Lysets styrke og mængde er helt centralt for at kunne give et skarpt og detaljeret billede på lærredet.

”I BioCity i Odense er vi dedikeret til at give vores gæster den bedst mulige biografoplevelse fra start til slut” siger Aage Degen, biografchef i BioCity i Odense og fortsætter ”Vi glæder os meget til at kunne løfte filmoplevelsen til et niveau, der ligger langt over, hvad man kan præstere på 35mm film. Vi sætter en helt ny standard for filmoplevelsen i BioCity med en 100 % Digital Biograf, hvor vores gæster får den skarpeste filmoplevelse”. Installeringen af det digitale udstyr i BioCity i Odense starter i uge 47 og forventes færdig til uge 50.

Udover det markante kvalitetsløft i filmoplevelsen betyder digitaliseringen også en øget fleksibilitet. Det betyder, at BioCity i endnu højere grad end hidtil får mulighed for at vise flere forskellige film og alternativt indhold, såsom f. eks. transmission af koncerter, sportsbegivenheder, opera etc. Tekniks set er alt muligt, uden at være begrænset af håndteringen af de traditionelle 35mm filmruller.

”Digitaliseringen er en meget stor investering for vores virksomhed, men også en rigtig og nødvendig investering. Kun ved at levere en fantastisk filmoplevelse af allerhøjeste kvalitet, kan vi forvente at have glade gæster i biografen, og det sikrer vi med en 100 % Digital Biograf løsning og valget af markedets bedste udstyr”, slutter John Tønnes, administrerende direktør for Nordisk Film Biografer.

 
 

Nordisk Film

Nordisk Film
Mosedalvej 14
2500 Valby
Danmark
Telefon: +45 36 18 82 00
Fax: +45 36 18 93 00

CVR: 52145015