Logo

 

Filmpris til Martin Zandvliet

07 november, 2011
 

Filminstruktør og manuskriptforfatter Martin Zandvliet modtager i dag Erik Ballings Rejselegat for sit bidrag til dansk film.

Filmpris til Martin Zandvliet
 

Under fejringen af Nordisk Films 105-års fødselsdag har Nordisk Film Fonden i dag uddelt Erik Ballings Rejselegat. Prisen er på 50.000 kr. og uddeles til ”en person, som skaber værker, der i særlig grad - ligesom Ballings film - appellerer til et bredere publikum og dermed understøtter dansk films popularitet.” Prisen er et rejselegat, fordi Erik Balling sammen med Henning Bahs i mange år viste, at rejser befordrer inspiration og skaberlyst - og giver kræfter til nye indsatser.

Årets prismodtager er filminstruktør Martin Zandvliet, som med sine to spillefilm Applaus og Dirch har markeret sig som et lysende talent.

I motivationstalen til Martin Zandvliet sagde juryformand Thomas Heinesen blandt andet:

”Med Dirch har Martin vist, at han mere end én gang formår at skabe et rum, som skuespillere tør blotte sig i og dermed yde blændende skuespilpræstationer. Hans fascination af de indre dæmoner og mennesket i opløsning er i både Applaus og Dirch blevet til filmoplevelser som står meget stærkt og er svære at ryste af sig.

Det er for dette – og med forventningen om meget mere i samme klasse – at vi tildeler ham Erik Ballings Rejselegat 2011.”

Dirch er til dato set af 477.381 mennesker i biografen.


For yderligere information kontakt venligst:
Thomas Heinesen, tlf. 23 33 03 18,
Mail: thomas.heinesen@nordiskfilm.com

BILLEDE KAN DOWNLOADES HER:
Billedtekst: Nordisk Films adm. direktør Allan Hansen sammen med Martin Zandvliet
Fotokreditering: Nordisk Film

FAKTA
Martin Zandvliet har efterhånden en del produktioner på sit C.V. og det er ikke første gang han er på podiet for at modtage en pris. I 2002 fik han en Robert for dokumentarfilmen ”Angels of Brooklyn”, som han instruerede sammen Camilla Hjelm Knudsen. Men det var først med spillefilmen ”Applaus”, at han for alvor trådte frem i lyset.

Se den komplette filmografi på DFI's filmografi.

Erik Ballings Rejselegat
Prisen blev indstiftet af Nordisk Film Fonden i forbindelse med Nordisk Films 100-års jubilæum i 2006. Prisen uddeles hvert år i forbindelse med Nordisk Films fødselsdag i november.

Prismodtageren udvælges af en jury nedsat af Nordisk film Fonden. I 2011 består juryen af Jan Lehmann, leder af Nordisk Film Biografdistribution, Christel Karlsen, Line Producer i Nordisk Film Production, Peter Aalbæk Jensen, direktør for Zentropa, Irene Brandt, kommunikationschef i Nordisk Film samt juryformand Thomas Heinesen, leder af Nordisk Film Production.

Tidligere modtagere af Erik Ballings Rejselegat:
2006: Nikolaj Arcel
Anders Østergaard
Lise Nørgaard
Bent Fabricius-Bjerre
2007: Filmfotograf Dan Laustsen
2008: Instruktør Adam Neutzsky-Wulff
2009: Manuskriptforfatter, producer og instruktør Åke Sandgren
2010: Filminstruktør Susanne Bier

Nordisk Film Fonden er en den af Egmont Fonden og uddeler ca. 4 mio. kr. pr. år til projekter, der har til formål at fremme og bevare dansk film og tv, kunstnerisk og teknisk. Nordisk Film Fonden er således den største private fond med det formål at støtte medieindustrien i Danmark.
 
 

Nordisk Film

Nordisk Film
Mosedalvej 14
2500 Valby
Danmark
Telefon: +45 36 18 82 00
Fax: +45 36 18 93 00

CVR: 52145015