Kino.dk i luften
01 juli, 2008Internettet og den digitale udvikling har ændret forholdene i underholdningsindustrien, fx i musik- og spilbranchen. Også filmmediet er på vej ind i den digitale tidsalder. Et toneangivende eksempel på den udvikling er Nordisk Films digitale filmsatsning, Kino.dk, der netop er gået i luften.
Inden for filmproduktion foregår stadig større dele af den kreative proces ved hjælp af elektroniske og digitale medier. Også i den anden ende af filmens livscyklus, hos biografgæsten eller dvd-køberen, er digitale mønstre en naturlig del af forbrugernes adfærd. I dag bestilles/betales ca. 40 % af alle biografbilletter online.
Danmarks nye filmsite, Kino.dk, ønsker at gå forrest i den udvikling. Kino.dk er stedet danskerne går hen, når de skal vide noget om film, og når de skal købe filmoplevelser. Det nye site bliver synonym med film i Danmark. Målet om, at Kino.dk skal formidle billetter til alle danske biografer er godt på vej til at blive opfyldt. Fra premieren kan man købe billetter i Nordisk Films biografer, der dækker ca. 50 % af det danske biografmarked, og der er intense forhandlinger om at få resten af markedet med.
Kino.dk’s adm. direktør, Christian Lund, siger:
”På Kino.dk ønsker vi at gå forrest for at samle film- og biografbranchen i Danmark. Hos os inviteres alle filmproducenter, alle filmdistributører og alle landets biografer med.”
Adm. direktør Frederik Juul fra SandrewMetronome siger om Kino.dk:
”Siden jeg kom ind i branchen for 2 ½ år siden har jeg råbt og skreget på et fælles website med billetbestilling til alle biografer og alt om film. Forbrugeren er jo ligeglad med hvem der ejer den enkelte biograf eller film. Og det er sitets helt store styrke. At det foregår på forbrugerens præmisser og ikke den enkelte leverandør. Nu behøver folk kun at gå et sted hen på nettet, når det drejer sig om film”.
I opstartsfasen giver Kino.dk brugerne muligheden for at købe deres biografbilletter online, læse omtale af alle film, se billedgallerier og filmtrailere, samt deltage i et brugergenereret univers med anmeldelser og debat. Dertil kommer et redaktionelt område med nyheder og sladder om film og filmstjerner. Senere på året følger leje, køb og salg af DVD. Sitets primære målgruppe er de 18-25-årige, men indholdet forventes også at kunne tiltrække de lidt ældre filmentusiaster.
Premieren på Kino.dk betyder samtidig, at Nordisk Film flytter al online håndtering af billetter til Kino.dk, og at Biobooking lukkes som en konsekvens heraf.

Pressekontakt
Adm. dir. Christian Lund
Kino.dk
Tlf.: +45 22 72 45 92
Kino.dk
Tlf.: +45 22 72 45 92