Logo

RSS Print

ISBJØRNENS projektstøtteordning støtter VIZARTs - VIsualiZation & Adaptive Real-Time Stories

VIZARTs - VisualiZation & Adaptive Real-Time Stories er et 18 måneders projekt, hvor målet er at filmtalenter kan udforske og udvikle nye engagerende former for filmfortællinger ved hjælp af state-of-the-art interactive medie- og spilteknologier.

  • Eduardo Skinner

    Eduardo Skinner

Det er Nordisk Film Fondens projektstøtteordning, som har muliggjort VIZARTs - VisualiZation & Adaptive Real-Time Stories. Projektet tager udgangspunkt i teknologier som er blevet præsenteret på Nordisk Film Fondens tech konference PictureThis17 og PictureThis18. Samtidig skabes ny viden om hvordan real-time teknologien kan bidrage til mere effektive og kreative produktioner uden at budgettet stiger.

VIZART skal fungere som et eksperimentarium og tænketank hvor deltagerne sammen omfavner, tester og udvikler nye teknologier. Der skal være et sted hvor teknologien findes og hvor filmmagere kan mødes med andre talenter fra uddannelser og værksteder, tekniske eksperter, forskere, spiludviklere, programmører, produktions designere og andre relevante faggrupper. Derfor foregår det på Aalborg Universitet Campus Kbh. som igennem de seneste par år har opbygget et laboratorium, som indeholder de allernyeste interaktive real-time medie- og spilteknologier.  

Udover at filmtalenter kan have dialog med VIZART om egne projekter, skal der afholdes en række workshops, hvor outputtet skal kunne opleves og evalueres på det store lærred eller andre platforme.

Den første workshop afholdes d. 2/11 til d. 4/11 under overskriften: Engaging Storytelling with Real-Time Motion Capture, Avatars and Virtual Puppets. De 48 timer skal bruges på at snakke om, hvordan den danske filmbranche bedst kan udnytte teknologier som real-time graphics, motion capture, virtuelle karakterer og live-action skuespillere i 3D lokationer.

Deltagerne deles op i hold og målet er, at hvert hold skal præsentere en kort case, hvor de fokuserer på hvordan man på innovativ vis kan gribe historien og formatet an, ved at benytte de nye teknologier.

Vizart workshop

Læs mere om VIZARTS projektet her.