webbanner

Reminder: ansøgningsfrist til Nordisk Film Fondens legater

19.08.2015

Husk ansøgningsfrist til Nordisk Film Fondens legater STORE ISBJØRN og LILLE ISBJØRN den 25. august kl. 12.00!

Nordisk Film Fondens legater til studieformål uddeles i portioner af DKK 25.000 for STORE ISBJØRN og DKK 10.000 for LILLE ISBJØRN. Der afsættes årligt ca. DKK 1 mio. til dette område.

FORMÅL
Nordisk Film Fonden ønsker at styrke talentmassen i filmbranchen. Måden hertil er, at hjælpe talenter ud i verden, hvor de kan samle ny viden og erfaringer og herigennem højne deres kunstneriske og tekniske talent til gavn for den enkelte og hele filmbranchen.

ANSØGERE
Det er alene enkeltpersoner, som kan komme i betragtning. For at komme i betragtning skal man vise, at man har talent indenfor filmbranchen.

KRITERIER
Nordisk Film Fondens råd kan fra år til år fastlægge særlige kriterier, i forhold til områder som Nordisk Film Fonden ønsker fokus på.

I 2015 kan legaterne søges til uddannelse/kurser/studie/praktikophold i udlandet. Vi støtter bl.a. ikke uddannelse i Danmark, inspirationsrejser, udlandsrejse i forbindelse med en produktion som ikke er en integreret del af et kursus/studiested.

Læs mere her