Logo

RSS Print

Nordisk Film Prisen

Nordisk Film Prisen blev stiftet i 1996 af Nordisk Film Fonden, som er en del af Egmont Fonden.

Prisens størrelse er Nordisk Films alder gange DKK 1000 (= DKK 109.000 i 2015)

Prisudvalget består af 5 personer. Nordisk Film Fondens Råd udpeger årligt Nordisk Film Prisens prisudvalg, udvalgets formand, samt godkender de af prisudvalget opsatte kriterier for hvorledes kandidater udvælges. Prisudvalget forestår selv udvælgelsen af prismodtageren.

I 2015 er følgende udvalgsmedlemmer blevet udpeget:

  • Tomas Radoor, Producer, formand for prisudvalget
  • Kim Leona, Manusforfatter og Filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut
  • Vinca Wiedemann, Rektor ved Den Danske Filmskole
  • Molly Malene Stensgaard, Klipper
  • Jacob Neiiendam, Festival Direktør, CPH:PIX
  • Michael Noer, Filminstruktør

Nordisk Film Prisen tildeles årligt for en ekstraordinær indsats inden for dansk film. Fra 2010 er det en talentpris. Prisen har til formål at belønne et nyt dansk talent, som har ydet en ekstraordinær indsats for at løfte dansk film, enten bag kameraet eller foran kameraet, og derved tilføre det danske filmmiljø noget særligt. Modtageren af prisen skal påskønnes for denne indsats og fremadrettet virke som inspiration for andre.

Nordisk Film Prisen uddeles ved en årlig begivenhed i København. Siden 2010 er prisen uddelt i forbindelse med åbningen af CPH:PIX i april.

Modtagere af Nordisk Film Prisen:

  • 2016 – Instruktør May el-Toukhy
  • 2015 – Skuespillerinde Danica Curcic
  • 2014 – Filminstruktør Daniel Dencik
  • 2013 – Filminstruktør Kaspar Munk
  • 2012 – Filminstruktør Omar Shargawi
  • 2011 – Manuskriptforfatter Anders Frithiof August
  • 2010 – Filminstruktørerne og manuskriptforfatterne Michael Noer og Tobias Lindholm
  • 2009 – Prisen blev ikke uddelt
  • 2008 – Filminstruktør Henrik Ruben Genz
  • 2007 – Filminstruktør Peter Schønau Fog
  • 2006 – Filminstruktør Anders Morgenthaler

I 2006 fik filminstruktøren Nils Malmros desuden Nordisk Films hæderspris på 100.000 kroner i anledning af Nordisk Films 100 års jubilæum.

  • 2005 – Manuskriptforfatter og instruktør Anders Thomas Jensen
  • 2004 – Filminstruktør Jørgen Leth
  • 2003 – Manuskriptforfatterne Peter Thorsboe og Stig Thorsboe
  • 2002 – Manuskriptforfatter Mogens Rukov
  • 2001 – Filminstruktør Christopher Boe
  • 2000 – Filminstruktør Erik Clausen
  • 1999 – Filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen
  • 1998 – Producer Birgitte Hald
  • 1997 – Filminstruktør Lotte Svendsen
  • 1996 – Filminstruktørerne Lars von Trier og Ole Bornedal