Logo

RSS Print

Ove Sprogøe Prisen

  • Johanne Louise Schmidt vinder af prisen 2016.

    Johanne Louise Schmidt vinder af prisen 2016.

Ove Sprogøe Prisen blev indstiftet i 2006 af Morten Grunwald og Nordisk Film med donation af honorarerne fra forfatterne bag bogen "Den fynske vulkan" og Ove Sprogøes mindeforestilling.

Prisen består af et beløb på DKK 30.000. Nordisk Film Fonden har siden 2011 doneret DKK 30.000 til at viderføre prisen.

Prisudvalget består pt. af 8 personer: Morten Grunwald (Formand), Bent Fabricius Bjerre, Bo Christensen, Jan Lehmann (Nordisk Film), Lisbet Dahl, Jørgen Sprogøe, Katja Holm og Kim Skotte.

Ove Sprogøe Prisen uddeles årligt og gives til en dansk skuespiller eller skuespillerinde for en usædvanlig indsats på tv, film eller teater i løbet af året.

I valget af modtagere lægges der vægt på, at vedkommende har et talent med potentiale til samme folkelige og brede appel som Ove Sprogøe.

Prisen uddeles i forbindelse med Ove Sprogøes fødselsdag den 21. december – eller tæt på denne dato hvis den 21. december ligger i en weekend eller er sammenfaldende med juleferie. I 2014 blev Ove Sprogøe Prisoverrækkelsen afholdt onsdag den 17. december ved et formiddagsarrangement på Nordisk Film for inviterede gæster og presse, få dage før Ove Sprogøe kunne have fejret sin 95-års fødselsdag.


Tidligere modtagere af Ove Sprogøe Prisen:

  • 2016 – Johanne Louise Schmidt
  • 2015 – Ulrich Thomsen
  • 2014 – Danica Curcic
  • 2013 – Mia Lyhne
  • 2012 – Pilou Asbæk
  • 2011–  Nikolaj Lie Kaas
  • 2010 – Cecilie Stenspil
  • 2009 – Signe Egholm Olsen
  • 2008 – Lene Maria Christensen
  • 2007 – Nicolaj Kopernikus
  • 2006 – Niels Ellegaard