Logo

RSS Print

Årets mest ventede film

Den 22. marts 2012 får det super spændende nye fænomen, THE HUNGER GAMES, premiere i danske biografer. 23. marts følger resten af verden.

Filmen er baseret på den første bog i trilogien om den stærke og frygtløse unge pige, Katniss, der forsøger at overleve i et ekstremt voldsomt, men også romantisk univers.

Handling
I en nær fremtid, i ruinerne af dét, der engang var Nordamerika, tvinger staten Panem hvert år landets tolv distrikter til at sende en teenagedreng og -pige til at konkurrere i The Hunger Games.

The Hunger Games er en landsdækkende årlig mediebegivenhed, hvor de 24 deltagere skal kæmpe til døden mod hinanden, indtil kun én vinder står tilbage. Spillet har ingen regler, Katniss og hendes medspiller fra distrikt 12, Peeta, er derfor tvunget til at stole på deres skarpe instinkter og den tvivlsomme mentorstøtte fra den fordrukne, tidligere vinder, Haymitch Abernathy. Hvis de skal gøre sig forhåbninger om at overleve, står de over for umenneskelige beslutninger i arenaen, overlevelse overfor menneskelighed... - og liv overfor kærlighed.

Hovedrollen Katniss spilles af den unge JENNIFER LAWRENCE, der allerede har været Oscar®nomineret for sin rolle i den fantastiske Winter's Bone (2010) og har siden kunnet ses i bl.a. X-Men: First Class (2011). Hun får selskab i det dødsensfarlige spil af JOSH HUTCHERSON (The Kids Are Alright, 2010) i rollen som medspilleren Peeta og LIAM HEMSWORTH (The Last Song, 2010) som Gale, LENNY KRAVITZ spiller den excentriske designer og PR støtte, Cinna og WOODY HARRELSON den fordrukne mentor, Abernathy.

Filmen er instrueret af den flere gange Oscar®nominerede Gary Ross.

Suzanne Collins roman THE HUNGER GAMES (DA: Dødsspillet) udkom i slutningen af 2008 i USA og har siden ligget 122 uger på USA Todays Bestsellerliste, hvor den gik helt til tops som nummer 1 i julen 2011, mens de to efterfølgende romaner i serien, CATCHING FIRE (DA: Løbeild) og MOCKINGJAY (DK: Oprør), ligger som hhv. nummer 7 og 8.

Det nye fænomen ligger blandt de 5 mest ventede film i 2012 på www.kino.dk og nr. 1 på MTV's amerikanske filmsite.