Logo

RSS Print

Billetter til Breaking Dawn Part 2 fangalla revet væk!

I morges kl. 10:00 åbnede Imperial biografens billetsalg til fangalla til premieren, onsdag den 14. november kl. 18:45 på The Twilight Saga: Breaking Dawn Part 2; det uigenkaldeligt sidste kapitel i den populære filmserie, der i løbet af de sidste fire år er blevet et verdensomspændende kultfænomen og har bidraget til at definere en hel generation af primært unge piger.

Kl. 03:00, natten mellem søndag og mandag den 29.11.2012 begyndte de første at stille sig i køen foran Imperial biografens mørke, lukkede glasdøre.

I de følgende timer kom stadig flere til, og da klokken var 10:00 og dørene til billetlugerne blev åbnet, var der over 500 i køen, der strakte sig rundt om hjørnet og langt ned ad Vestre Farimagsgade. Der blev uddelt numre til alle i køen, så billetsalget foregik i god ro og orden.

Glæden var til at få øje på, da de to første fans havde sikret sig de eftertragtede billetter.

NB: Fangalla premieren vil yderligere byde på besøg af Hollywoodstjerner, da NIKKI REED og JACKSON RATHBONE (der spiller Rosalie og Jasper Hale) vil være til stede for at møde deres mange fans.

Se flere billeder på facebook.