Logo

RSS Print

Danskerne vil i ”Parterapi”

I weekenden strømmede publikum til biograferne for at se den nye danske komedie "Parterapi".

Alene fredag, lørdag og søndag solgte filmen godt 27.000 billetter, og med torsdagspremieren og forpremierer er filmen nu set af over 44.000 mennesker.

"Efter en lidt svag start på året har dansk film dermed igen markeret sig flot med både Parterapi, der henvender sig til et meget bredt publikum, og familiefilmen Far til Fire på japansk", siger Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Distribution.

Parterapi er produceret og distribueret af Nordisk Film med Nikolaj Lie Kaas, Sidse Babett Knudsen og Søren Pilmark i hovedrollerne. Den er instrueret af Kenneth Kainz.