Logo

RSS Print

Debuterende dansk spillefilmsinstruktør klar til at indtage Cannes

En stormomsust lille by ved havet, mistroiske forfølgende blikke og en betagende ung kvinde der intetanende holdes udenfor en grusom hemmelighed. Sådan slår Jonas Arnby tonen an i sin nye film NÅR DYRENE DRØMMER, som får verdenspremiere på mandag 19. maj i Cannes og efterfølgende dansk premiere 12. juni i biografer over hele landet.

  • Still fra NÅR DYRENE DRØMMER. Foto: Rolf Konow

    Still fra NÅR DYRENE DRØMMER. Foto: Rolf Konow

Allerede inden premieren har de internationale filmmedier fattet interesse for den danske film som et eksempel på den bølge af film, der netop nu efterspørges og lovprises som Nordic Noir. Men instruktøren bag NÅR DYRENE DRØMMER går skridtet videre og argumenterer for genren Nordic Horror som et nyt forsøg på at svejse kendte elementer fra andre film og genrer. – Jeg ønsker at udnytte de greb som tjener historien bedst og i dette tilfælde er både melankolien, gyset og overraskelsen en forudsætning for den gode filmoplevelse.

NÅR DYRENE DRØMMER handler om den unge kvinde, enspænderen Marie, der bor alene med sine forældre i et lille afsondret samfund tæt ved havet. Hun har ingen venner, ud over den unge Daniel, som hun møder på jobbet. Han er fascineret af hende og hun er fristet af ham. Da Marie opdager, at der sker mærkelige forandringer på sin krop. Da lægen undslår hendes mange spørgsmål, begynder hun selv at søge svaret og opdager, at det har forbindelse til hendes en families fortid, som ingen ønsker at tale om. Hendes far prøver at holde hende væk fra landsbyboernes blikke, men dyret i Marie kan ikke tæmmes. Hendes søgen efter sandheden sender hende på kollisionskurs med alle omkring sig – undtagen Daniel, som vil følge hende til verdens ende.

Forud for optagelserne i efteråret 2013 kørte instruktør og manuskriptforfatter landet tyndt for at finde den helt rigtige location. Men da de nåede til det fjerne Vestjylland faldt Jonas Arnby pladask for egnens særhed og derfor er filmen optaget i og omkring Agger, Thyborøn og Hanstholm.

Rollen som den unge kvinde, Marie, spilles af den debuterende amatørskuespiller Sonia Marie Suhl (20) fra Tæbring på Mors. Hun var én blandt mange som blev prøvefilmet og castet med håb om at finde en kvinde, som både var fra lokalegnen og som på samme tid rummede melankoli, sarthed og en intens tilstedeværelse. Valget af Sonia Suhl er ifølge flere internationale filmmedier helt rigtigt, for senest har det anerkendte filmsite Indiewire udråbt hende til én af de ti unge skuespillere, som kritikerne og filmproducenterne bør holde øje med.

Blandt filmens øvrige medvirkende ses Lars Mikkelsen, Sonja Richter, Jakob Oftebro, Stig Hoffmeyer, Mads Riisom, Esben Dalgaard, Gustav Giese, Benjamin Boe Rasmussen og Tina Gylling Mortensen.