Logo

RSS Print

Deluxe og Shortcut indgår samarbejde om digital distribution

Deluxe og ShortCut introducer det banebrydende point-to-point digitale distributionsnetværk Deluxe Connect til biografer i Norden. Deluxe Connect netværket er drevet af HP i samarbejde med Deluxe.

Deluxe Connect er den seneste banebrydende innovation indenfor contentmanagement fra Deluxe. Deluxe har leveret serviceydelser til medie og underholdningsindustrien i mere end 100 år. Deluxe Connect og Deluxes mål er at give kunder en løsning der muliggøre point-to-point levering og som dækker ethvert aspekt af forberedelse og distribution af digitalt indhold til biograferne.

Norden har et stærkt biografmarked med et stabilt salg af biografbilletter til både lokale og udenlandske film.

For at lette etableringen af Deluxe Connect i Norden har Deluxe indgået et samarbejde med Shortcut, der er ledende indenfor lokal digital postproduktion. Både Deluxe og Shortcut har en lang historie indenfor både postproduktion og levering af filmkopier og DCP'er til biograferne.

Deluxe Connect systemet sikrer høj fleksibilitet, således at biograferne hurtigt og præcist kan modtage indhold – uanset om det er en aktuel film, reklamer eller arkivfilm. Bredbånds-leveringssystemet tilbyder producenter og distributører en exceptionel effektiv distributionsmodel, der er i stand til at håndtere selv den bredeste premiere.

Deluxes samarbejde med HP, som er en af verdens førende teknologi-firmaer, betyder at Deluxe Connect kan tilbyde forbindelseshastigheder, der tillader elektronisk levering af indhold både rettidigt og fejlfrit.

Siden Deluxe Connect blev lanceret i 2013 er der via systemet distribueret højt profilerede titler fra tre store studier, så vel som fra uafhængige lokale producenter: Twentieth Century Foxs 3D spillefilm WALKING WITH DINOSAURS, Sony Pictures THE ZERO THEOREM, Paramount Pictures NOAH og SORG & GLÆDE fra Nordisk Film Production. Totalt har Deluxe Connect sendt næsten 1000 leverancer på tværs af flere regioner. Et antal der stiger uge for uge.

På forkant med distributionsteknologien
Paul Higginson, Koncerndirektør hos 20th Century Fox International for Europa, Mellemøsten og Afrika, udtaler: "20th Century Fox har forpligtet sig til at være på forkant med distributionsteknologien og Deluxes ekspertise i at levere brancheførende underholdningsservices i filmindustrien, gør dem til vores naturlige partner."

"Deluxe Digital Cinema (DDC) satte sig selv et ambitiøst mål at få Deluxe Connect op at køre før slutningen af sidste år," siger Mark Burton, DDC Administrerende direktør for Europa, Mellemøsten og Afrika. "Vi opnåede målet, og nu betyder dette, at distributører og nordiske biografer kan begynde at udnytte fordelene ved en mere fleksibel og effektiv digital leveringsmodel."

"Vi er også glade for at arbejde sammen med Shortcut som en strategisk partner på udrulningen," tilføjer Burton. "Med deres lange historie i post-produktionsydelser, er det en åbenlys alliance for vores forretning på dette projekt."

Ulrik Rasch, administrerende direktør for Shortcut udtaler: "Deluxe og Shortcut har begge en lang historie i branchen, og over et antal år har vi opbygget et stærkt strategisk partnerskab indenfor nordisk biografdistribution. Det er de sammenfaldende strategiske muligheder, der gør valget om at indtræde i Deluxe Connect partnerskabet et nemt valg for Shortcut. Deluxe er en international spiller, med et stort branche-netværk og Shortcut er en stærk lokal-forankret spiller i den nordiske post-produktionsindustri. Jeg er overbevist om, at Shortcut er i stand til at understøtte den lokale udrulning af branchens bedste digitale biografnetværks løsning. Shortcut er meget glade for at fortsætte vores stærke forhold til DDC som strategisk partner i udrulningen af Deluxe Connect løsningen på tværs af de nordiske lande, og fortsat sikre leveringsstandarder i høj kvalitet til alle biografer."

Skalérbarheden af den infrastruktur, som Deluxe har indført med hjælp fra HP, betyder at Deluxe Connect har kapacitet til at levere day-and-date-premiere over mange geografiske områder. Og stordriftsfordelene der opstår derved, betyder at Deluxe kan tilbyde konkurrencedygtige priser til distributørerne. Kort sagt er dette en langsigtet, ultramoderne løsning for en branche, der fokuserer på pålidelighed, sikkerhed og høj kvalitet på serviceydelser.

"Mens vi arbejdede med Deluxe så vi en kæmpe chance for at bringe innovation til biograffilm-forretningen i et større perspektiv, og at bruge teknologien til at hjælpe dem revolutionere en af deres fundamentale forretningsprocesser," udtaler Graham McAlister, global account-manager i HP. "Det elektroniske distributionsnetværk vi har opbygget sammen med Deluxe og andre ledende teknologi-partnere, fokuserer på en point-to-point levering med cloud-lagring, sikkerhed og store data-pakker. Løsningen har kapacitet til at nå biografer i adskillige regioner, samtidig med at den højeste servicekvalitet af både distribution og visning bibeholdes, så filmen rammer det store lærred præcist som instruktøren ønsker den skal."

Deluxe planlægger at udrulle Deluxe Connect til over 8.000 biografer over hele Europa, Mellemøsten og Afrika over de næste fem år. Og med lokalt forankrede samarbejdspartnere er den omfattende udbredelse af Deluxe Connect allerede godt på vej.