Logo

RSS Print

En kongelig affære slår rekorder i Storbritannien og Australien

Nikolaj Arcels kæmpesucces En kongelig affære har virkelig fået fat internationalt og er i den grad braget igennem i bl.a. Storbritannien og Australien.

  • Foto: Jiri Hanzn

    Foto: Jiri Hanzn

Det stjernespækkede, kritikerroste og prisbelønnede drama med Mads Mikkelsen, Alicia Vikander og Mikkel Boe Følsgaard har netop haft premiere i Australien. Her har den indtjent over $ 540,000. Dermed slår den titler såsom Italiensk for begyndere (Scherfig, 2000) og Efter brylluppet (Bier, 2006 ).

"På blot to uger er En Kongelige affære blevet den mest sete og indtjenende dansksprogede film nogensinde i Australien. I gennemsnit var der 10% flere, der så filmen, i uge 2, efter en i forvejen stærk åbningsuge. Vi er begejstrede over den måde, filmen kan fortrylle så mange, " siger Paul Wiegard, administrerende direktør for Madman Entertainment.

I Storbritannien skaber En Kongelig affære også historie. Filmen har indtjent over £ 300,000, og overgår dermed de tidligere danske rekordindehavere Festen (Vinterberg, 1999), Idioterne (Trier, 1999) og Mifunes sidste sang (Kragh-Jacobsen, 1999). Det gør den til den mest sete dansksprogede film i Storbritannien nogensinde.

Næste engelsktalende land, filmen skal lanceres i, er USA i november, hvor den vil blive distribueret af Magnolia.

En Kongelig Affære er solgt til over 78 lande og havde verdenspremiere på den 62. Berlinale, hvor den vandt Sølvbjørne for bedste manuskript (Nikolaj Arcel, Rasmus Heisterberg) og Bedste Skuespiller (Mikkel Boe Følsgaard). Filmen åbnede i Danmark i marts i år. Her har den til dato indtjent mere end USD $ 6 millioner, som ligger den i top-3 over bedst solgte historiske film i dansk filmhistorie.