Logo

RSS Print

Forsalget til KVINDEN I BURET er startet

Nu er der under tre uger til biografpremieren på årets mest imødesete danske film. 3. oktober går det løs i de danske biografer, og d. 16/9 kl. 12.00 startede forsalget til KVINDEN I BURET.

Nu er der under tre uger til biografpremieren på årets mest imødesete danske film. 3. oktober går det løs i de danske biografer, og d. 16/9 kl. 12.00 startede forsalget til KVINDEN I BURET.

Der er enorm publikumsinteresse for KVINDEN I BURET, og billetsalget til filmens snigpremierer rundt omkring i landet er revet væk. Men først fra i dag kan publikum sikre sig billetter til filmens almindelige visninger, så hvis man vil være sikker på at have billetter til premiereweekenden, skal man skynde sig at købe billetter.

Direktør i Nordisk Film Biografdistribution, Jan Lehmann, udtaler:

Det er helt ekstraordinært med den massive interesse vi oplever for filmen over hele landet. Der er samme hype om KVINDEN I BURET som vi kun oplever med de allerstørste amerikanske blockbustere. Der er ingen tvivl om, at KVINDEN I BURET bliver stor. Spørgsmålet er bare: Hvor stor?

KVINDEN I BURET bliver den første af fire spillefilm om Afdeling Q. Efter KVINDEN I BURET bliver filmene en årligt tilbagevendende filmbegivenhed med premiere på de tre efterfølgende film i slutningen af henholdsvis 2014, 2015 og 2016.

Filmatiseringen af KVINDEN I BURET byder på et sandt stjernecast. I alle fire film bliver det Nikolaj Lie Kaas, der skal spille hovedrollen som vicekriminalkommissær Carl Mørck. Som hans makker Assad ses Fares Fares, Sonja Richter spiller den tilfangetagne politiker Merete Lynggaard, Mikkel Boe Følsgaard spiller Meretes hjerneskadede lillebror Uffe, Troels Lyby spiller Carls tidligere makker Hardy, der har mistet førligheden, og i rollen som drabschef Marcus Jacobsen ses Søren Pilmark.

KVINDEN I BURET instrueres af Mikkel Nørgaard (instruktør af bl.a. Klovn the Movie, Klovn serien, samt afsnit af Anna Pihl og Borgen). Universet til de fire film er skabt af Mikkel Nørgaard og Nikolaj Arcel, som også har skrevet manuskriptet. Alle fire film produceres af Zentropa ved producer Louise Vesth.

Det almindelige billetsalg til KVINDEN I BURET er startet.