Logo

RSS Print

Jagten vinder årets europæiske manuskript

EFA 2012. Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm vandt prisen for årets bedste europæiske manuskript for "Jagten" ved European Film Awards lørdag aften, hvor Danmark var flot repræsenteret med otte nomineringer.

  • Mads Mikkelsen spiller hovedrollen i Jagten. En rolle han tidligere på året vandt prisen for bedste mandlige skuespiller for i Cannes.

    Mads Mikkelsen spiller hovedrollen i Jagten. En rolle han tidligere på året vandt prisen for bedste mandlige skuespiller for i Cannes.

Af DFI

Dansk film har haft endnu et flot år ved European Film Awards, der blev afholdt lørdag d. 1. december i Malta. Otte nomineringer var i sig selv en fornem bedrift, og glæden blev ikke mindre, da Tobias Lindholm og Thomas Vinterberg vandt prisen for bedste manuskript for Jagten.

Jagten er instrueret af Thomas Vinterberg og produceret af Morten Kaufmann og Sidse Graum Jørgensen for Zentropa. Filmen kan ses i de danske biografer den 10. januar.

Handling
Den 40-årige fraskilte familiefar, Lucas, står foran en genforening med sin søn, da han pludseligt anklages for en kriminalitet, han ikke har begået og nu starter heksejagten i en mindre dansk provinsby. Hvor længe kan et menneske holde til det, når vennerne og kæresten også begynder at tvivle..