Logo

RSS Print

Jannicke Haugen er ny adm. direktør for Oslo Kino AS

Jannicke Haugen bliver ny adm. direktør for Nordisk Film Cinemas norske biografforretning pr. 1. januar 2014.

  • Jannicke Haugen

    Jannicke Haugen

Direktørstolen i Oslo Kino blev ledig ved udgangen af september i år, da den tidligere direktør, Geir Bergkastet, forlod sin stilling for at komme til at arbejde tættere på sin bopæl. Nordisk Film købte Oslo Kino-kæden i april 2013, og har for nyligt etableret en nordisk ledelse med John Tønnes i spidsen.  

Jannicke skal varetage den overordnede ledelse og udvikling af den samlede norske kino-virksomhed sammen med sine kolleger i Oslo Kino og Norsk Kinodrift. Hun vil indgå i den nordiske ledergruppe i Nordisk Film Cinemas. Tidligere driftsdirektør i Nordisk Film Biografer, Lars Jørgensen, blev udnævnt til direktør for den danske biografforretning i august.

”Jeg er særdeles glad for, at vi har kunnet tiltrække en så erfaren lederprofil som Jannicke. Hun er med sin stærke personlighed den helt rigtige til at stå i spidsen for den videre udvikling af Oslo Kino og Nordisk Films samlede biografvirksomhed i Norge,” siger John Tønnes, leder af Cinemas-området i Nordisk Film.

Om sin kommende rolle i Oslo Kino siger Jannicke: ”Kino er for de fleste av oss kun forbundet med gode kulturopplevelser. Jeg gleder meg til, sammen med kolleger i Oslo Kino, å jobbe for å styrke kinoopplevelsen og tilby et bredt utvalg av film, som er viktig for oss alle. Det er lagt et meget god grunnlag I Oslo Kino, og jeg ser fram til at vi skal fortsette veksten i de kommende år.”