Logo

RSS Print

Kig med bag om scenen på TEATERKONCERT HEY JUDE

Folkene bag "Teaterkoncert Hey Jude" har arbejdet på højtryk hele foråret, fortæller Frederik Juul, direktør i NF Live. Den 22. juni var der frist for aflevering af scenografi og kostumer. At dømme ud fra præsentationerne, bliver det spektakulært på alle fronter! Kig med bag om scenen, når instruktør Nikolaj Cederholm fortæller om forberedelserne til den største danske teaterkoncert nogensinde!

Kostumerne fra Anja Vang Kragh er eminente, og scenografien er på alle måder overvældende med en full-size byggekran, containere, et træ, vindmaskiner, store balloner og meget, meget mere. Alt er tænkt og bygget til at kunne fylde Forums store rum, så man kan sikre publikum en kæmpe oplevelse uanset hvor de sidder i salen. Det bliver på alle måder storslået, og som intet man tidligere har set i Danmark. Med over 4.000 mennesker til hver forestilling er planen at holde en storslået fest hver aften, og det bliver publikum en vigtig del af ...

Hele musikerholdet og sangerne har netop været på træningslejr i Sveriges mørke skove, hvor de sang fra morgen til aften. Pernille Rosendahl, Troels Lyby, Cecilie Stenspil, Jimmy Jørgensen, Mark Linn, Jaleesa Johnson og Laus Høybye skulle hver især gennemsynge alle de udvalgte Beatles numre, for at finde ud af hvilke stemmer der egnede sig bedst til hvad.