Logo

RSS Print

Kom med til den fedeste Klovn-forfest

Sammen med TV2 inviterer Casper Christensen & Frank Hvam til den fedeste Klovn- forfest. Det sker på klovnforever.dk og TV 2 PLAY.

  • Foto: Holly Stein

    Foto: Holly Stein

Som optakt til premieren på KLOVN FORVER den 24. september, går TV 2 i luften med deres helt nye site klovnforever.dk den 1. juli. Her er det muligt at dyrke sin kærlighed til Klovn og grine hele vejen ned ad memory lane og gense alt det gode Klovn-indhold.

TV2 Play varmer op med web-serie
På TV 2 PLAY er det ligeledes muligt at se eller gense alle seks sæsoner af ’Klovn’, ’Klovn–The Movie’ og ’Bagi Klovn–The Movie’. Og som noget helt nyt kan du også se en web-serie i 15 afsnit, der udgives op mod og i forbindelse med premieren. 

– Selvom vi ikke er helt unge, ved vi jo godt, at indhold i dag skal ud at leve på nye måder. Derfor synes vi, at det kunne være sjovt at lave en online Klovn-platform, der både samler og folder universet ud, siger Casper Christensen.

På fansitet kan du også stemme på dit yndlings Klovn-citat, teste dig selv og udfordre dine venner i Klovn-testen og komme med bagom kameraet på den nye film ’Klovn Forever’. Her er det muligt at blive opdateret med de seneste nyheder, interviews og meget mere fra Klovn-universet.