Logo

RSS Print

Mads Mikkelsen vandt prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle i Cannes

Da de eftertragtede Gyldne Palmer blev uddelt i Cannes, blev prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle tildelt Mads Mikkelsen for sin præstation i Jagten.

  • Foto: Per Arnesen

    Foto: Per Arnesen

Mads Mikkelsen er den første danske skuespiller, der har opnået prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle ved Filmfestivalen i Cannes. Dette gjorde han søndag aften, da han blev hyldet for sin præstation i Thomas Vinterbergs Jagten. I filmen spiller Mads Mikkelsen den 40-årige fraskilte familiefar, Lucas, der fejlagtigt beskyldes for at have forgrebet sig på sin bedste vens datter.

Skønt Jagten behandler et kontroversielt emne, blev den flot modtaget af kritikerne og lå også blandt favoritterne til at vinde Den Gyldne Palme for Bedste Film.

Det blev til i alt tre priser til Jagten på Cannes Film Festival 2012:

Filmfotograf Charlotte Bruus Christensen vandt Vulcain Prisen, der tildeles for fremragende kunstnerisk-teknisk præstation og den Økumeniske Pris som gives til en film med kunstneriske kvaliteter og universelle og humanistiske værdier.

Sidst men ikke mindst vandt Mads Mikkelsen prisen for bedste mandlige skuespiller.

"Anmeldelserne har været overvældende, og det samme har interessen fra køberne. Vi er glade og stole over, at filmen kommer ud i hele verden," siger Rikke Ennis, chef for TrustNordisk, der står for at sælge filmen internationalt.

Jagten blev i løbet af Cannes solgt til over 20 lande.