Logo

RSS Print

Nordisk Film Biografer overtager Scala Bio i Nykøbing Falster

Danmarks største biografkæde fortsætter ekspansionen med overtagelse af Scala Bio I Nykøbing Falster. Biografen har hidtil været drevet af Anne Nørrgaard og Finn Nielsen som i en lille menneskealder har givet publikum på sydhavsøerne store film og kulturoplevelser.

  • Scala Bio i Nykøbing Falster

    Scala Bio i Nykøbing Falster

Scala Bio er en moderne 4-sals biograf, velplaceret på det attraktive havneområde I Nykøbing, tæt på by og med masser af parkering til biografens gæster. Der er også en Café og anden underholdning I området.

Hvert år har mere end 160.000 gæster fundet vej til biografens lærreder og fornøjet sig med premierefilm, events og masser af underholdning. Det glæder Nordisk Film Biografer sig til at fortsætte med.

“Det er med stor tilfredshed at vores hjerteblod videreføres af dygtige biograffolk, og at Scala fortsætter som landsdelens største underholdningshus med masser af gode film og kulturoplevelser.” Udtaler direktør I Scala bio, Finn Nielsen.

Nordisk Film Biografer overtager hele biografvirksomheden, og hele personalet fortsætter I biografen.

“Scala Bio er en flot og veldrevet biograf, som vi glæder os til at drive videre” siger John Tønnes, adm. dir I Nordisk Film Biografer. “Vi glæder os til at byde gæsterne velkommen I Nykøbing, og håber de vil tage godt imod, de tilbud og muligheder vi kan levere.”

Selve overtagelsen sker 1. juli 2013.