Logo

RSS Print

Nordisk Film i nyt partnerskab med amerikansk sværvægter

Nordisk Film skal de næste fem år distribuere spillefilm fra amerikanske Relativity Media i de nordiske lande.

Aftalen betyder, at Nordisk Film får et fast udbud af store Hollywood-produktioner. Nordisk Film skal de næste fem år distribuere spillefilm fra amerikanske Relativity Media i de nordiske lande. Aftalen betyder, at Nordisk Film får et fast udbud af store Hollywood-produktioner.

Relativity Media, LLC er et stort amerikansk medie- og underholdningsselskab, der producerer, finansierer og distribuerer førsteklasses underholdning i studiekvalitet til en række forskellige platforme, og samtidig investerer i og indgår strategiske partnerskaber med medie- og underholdningsrelaterede selskaber.

Som følge af den nye aftale vil Nordisk Film distribuere filmene i biografer, på dvd og tv i Danmark, Sverige, Norge og Finland – til at begynde med i de næste fem år.

Peter Philipsen, General Manager i Nordisk Film Distributions Independent-afdeling, siger:

"Lige nu er der en stærk tendens i filmbranchen til, at blockbustere driver markedet. Nu får Nordisk Film et løbende udbud af Hollywood-film i studiekvalitet. Så jeg er ikke i tvivl om, at denne aftale styrker vores position."

Andrew Marcus, COO i Relativity Media, siger:

"Relativity arbejder sammen med de bedste internationale distributionsselskaber, som har bred erfaring i deres region med at håndtere storfilm og cremen af Hollywoods talenter. Nordisk Film er ingen undtagelse. Vi er meget stolte af, at vores film er i så gode hænder, når de skal ud til publikum i Danmark, Sverige, Norge og Finland."

Relativity Media er selskabet bag filmene "3:10 to Yuma", "The Bank Job" og "The Forbidden Kingdom". Kommende film inkluderer Lasse Hallströms "Dear John", thrilleren "Brilliant" med Scarlett Johansson samt familie-actionfilmen "The Spy Next Door" med Jackie Chan.