Logo

RSS Print

Nordisk Film i nyt partnerskab

Nordisk Film er glade for at meddele, at selskabet vil håndtere den nordiske distribution af alle fremtidige filmudgivelser fra det endnu unavngivne nye selskab oprettet af den amerikanske filmsværvægter David Linde og indiske Reliance Entertainment.

Aftalen vil sørge for kvalitetsunderholdning til de nordiske forbrugere og styrke Nordisk Films allerede betydningsfulde position som førende distributør af uafhængige film i Norden.

David Linde og Reliance Entertainment har i fællesskab annonceret den officielle etablering og finansiering af Lindes nye selskab, en ny platform for filmproduktion og finansiering. Reliance Entertainment sørger for økonomien til finansiering af det endnu unavngivne nye selskab. Selskabet har valgt en global distributionsstruktur, som kombinerer både studie- og independent distribution. Selskabet kommer til både at producer og finansiere projekter, der skaber et klart "filmbrand", som er designet til det verdensomspændende marked.

Uden for de studie-distribuerede territorier, vil selskabet benytte sig af et netværk af direkte output-partnerskaber i adskillige nøgleterritorier verden over, således at den globale distributionsplatform er fuldkommen.

Som følge af den nye aftale vil Nordisk Film distribuere kommende udgivelser fra det nye selskab i biografer, på dvd og til tv i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

Peter Philipsen, adm. direktør for Nordisk Film Distributions Independent-afdeling, kommenterer:
"Vi er stolte af og glade for at annoncere vores aftale med David Lindes nye, ambitiøse forretning. Med denne output-deal vil Nordisk Film tilføje en løbende forsyning af Hollywood-produktioner til vores eksisterende portefølje. Vi har tidligere samarbejdet med David Linde, og gennem årene har vi oplevet hans professionalisme og usædvanlige evne til at vælge de rigtige projekter og føre dem ud i livet. Vi ser frem til at være en del af opbygningen og bidrage til dette nye initiativ i den globale filmindustri."

David Linde tilføjer:
"I lang tid har jeg været heldig at få mine film distribueret af de usædvanligt talentfulde folk hos Nordisk Film, og jeg ser frem til at arbejde endnu tættere sammen med dem på alle vores nye film."

For yderligere information, kontakt venligst:
Peter Philipsen, General Manager Independent, Nordisk Film Distribution
Telefon: +45 4013 4893 | E-mail: peter.philipsen@nordiskfilm.com

Paul Pflug / Hans Dieter Kopal, Principal Communications Group
Telefon: +1 323 658 1555 | E-mail: paul@pcommgroup.com / hans@pcommgroup.com

OM DAVID LINDE
Tidligere Head of Sales og stiftende leder af Miramax International, grundlægger/partner i Good Machine, tidligere co-præsident for Focus Features, tidligere Universal Pictures-formand.

OM RELIANCE ENTERTAINMENT
Reliance Entertainment er medie- og underholdningsbranchens forlængede arm hos indiske Reliance Group med en signifikant placering inden for filmunderholdning (film produktion, distribution og udstilling), broadcasting og nye medieprojekter.

I Hollywood har Reliance Entertainment indgået samarbejde med Steven Spielberg og Stacey Snider i stiftelsen af DreamWorks Studios og har adskillige udviklingsaftaler, herunder blandt andet med Brian Gazer og Ron Howards Imagine Entertainment, Tom Hanks' Playtone Productions, George Clooneys Smokehouse Productions, Brad Pitts Plan B Entertainment og Brett Ratners Rat Entertainment. Efter overtagelsen af IM Global har selskabet nu fordel af et internationalt salgsteam med et fremragende ry og global tilstedeværelse under ledelse af Stuart Ford.

I Indien har Reliance Entertainment (www.relianceentertainment.net) opbygget en imponerende filmproduktionsportefølje på hindi, engelsk og andre indiske sprog, som de markedsfører og distribuerer over hele verden. Koncernselskabet Reliance MediaWorks Ltd. er Indiens hurtigst voksende film- og underholdningsselskab. Reliance MediaWorks har den førende placering inden for filmproduktion: Spillefilmsforarbejdning og DI, filmrestaurering og Image Enhancement, 3D, digital mastering: studie- og udstyrsudlejning, visual effects, animation og tv-postproduction med placering i Indien, USA , England, Rusland og Japan.

OM NORDISK FILM
NORDISK FILM er en del af Egmont og Nordens førende udvikler, producent og distributør af kreativt indhold inden for film, spil og musik. Nordisk Film er indehaver af de nordiske rettigheder til distribution af Sony PlayStation og er den førende biografoperatør i Danmark. Virksomheden leverer også produktion og postproduktionsfaciliteter til en række nordiske filmselskaber. I 2010 lancerede Nordisk Film 60 kombinerede lokale- og uafhængige film på tværs af de nordiske lande. Nordisk Film har en output-aftale med Summit Entertainment og Relativity Media. Derudover er Nordisk Film medejer af de stærkt profilerede nordiske produktionsselskaber Zentropa, Matila Röhr Nordisk Solar Films, Fladen Film og Maipo. Nordisk Film genererede en samlet omsætning på 383 millioner EUR i 2010. Virksomheden beskæftiger 1.100 ansatte i Norden.