Logo

RSS Print

Nordisk Film skal co-producere BIRKEBEINERNE

Nordisk Film og de norske producere Paradox offentliggører en aftale, der gør Nordisk Film til co-producent og distributør af den kommende film BIRKEBEINERNE.

  • Her ses Jakob Oftebro under optagelserne til SKAMMERENS DATTER. Foto: Nordisk Film

    Her ses Jakob Oftebro under optagelserne til SKAMMERENS DATTER. Foto: Nordisk Film

Den kommende film, der har et budget på 6 millioner euro, vil blive instrueret af den Oscar-nominerede instruktør Nils Gaup, og stjernespækket med bl.a. Jakob Oftebro (1864, Kon-Tiki) og Kristoffer Hivju (Game of Thrones). Manusskriptet er skrevet af Ravn Lanesskog og er baseret på faktiske begivenheder, der fandt sted i Norge i 1206, hvor de to modige "Birkeben" (Birkebeinere) gemte Kong Haakon, da han var en baby, ved at bringe ham på en utrolig og farlig rejse på ski og dermed redde ham fra at blive dræbt.

Fra Nordisk Film har Executive producer, Lone Korslund, og Head of Production, Henrik Zein, forhandlet aftalen med Paradox producenterne Stein B. Kvae og Finn Gjerdrum.

Filmen er støttet af Norsk Filminstitutt og Eurimages, og er en samproduktion mellem Paradox, Nordisk Film Production, Proton Cinema i Ungarn og Newgrange i Irland.

Optagelserne starter i år og filmen har forventet premiere i første kvartal af 2016. Det internationale salg varetages af TrustNordisk.