Logo

RSS Print

Nordisk Film vokser med to biografer mere i Norge

Nordisk Film når dermed 17 biografer i Norge og en ledende markedsandel på 30 procent.

Nordisk Film Biografer fortsætter sin vækst i Norge. Ovenpå købet af Oslo Kino i april kommer Nordisk Film nu også til at stå for biografdriften i Ålesund. Der er indgået en 10-årig lejeaftale med byens kommune, som omfatter de to biografer Moa kinosenter og Løvenvold kino. Tilsammen har de fire sale og ca. 130.00 gæster om året.

”Vi tror på biografer, som har vist sig som en robust forretning også i krisetider. Vores strategi er at få endnu flere biografer i både Norge og Danmark. Med yderligere to biografer styrker vi vores position som den markedsledende kæde i Norge. Vi ser på alle muligheder for vækst gennem både opkøb, etablering og leje af nye biografer,” siger John Tønnes, adm. direktør i Nordisk Film Biografer.

Markedsandelen i Norge er nu på 30 procent. Aftalen er den fjerde udvidelse i Norge og Danmark indenfor kort tid. I april købte Nordisk Film Biografer Oslo Kino og kort efter også Scala Bio i Nykøbing Falster. Samtidig blev byggeriet af en ny storbiograf i Field’s i Ørestaden offentliggjort i begyndelsen af året.