Logo

RSS Print

PLAYER – Sydfrankrigs strammeste svindlerkomedie

Nu kan du se traileren til Sydfrankrigs strammeste svindlerkomedie af Tomas Villum Jensen, der bl.a. har Rasmus Bjerg, Casper Christensen og Ellen Hillingsø på rollelisten.

Når alting går rigtig, rigtig galt, er det vigtigste man kan have, en god ven, der er parat til at gå hele vejen for at redde situationen! På overfladen handler komedien Player om en fish-out-of-water stivstikker af en regelret advokat, der dummer sig gigantisk og må overvinde sig selv og sine iøjefaldende menneskelige begrænsninger for at klare problemet og få sit liv tilbage …

I Sydfrankrig kan alting ske … og det gør det!
Player er en charmerende feel-good komedie af Tomas Villum Jensen. I hovedrollen som den ekstremt selv-kontrolfikserede, meget ambitiøse og stærkt kedelige advokat, Michael-Helge, ses Rasmus Bjerg og i den anden hovedrolle som gambleren, Theo, ses Casper Christensen i sin første store filmrolle siden megasuccesen Klovn The Movie.

– Og meget kunne tyde på, at de to kan blive dansk films nye store komiske og karismatiske makkerpar med kemien i orden: ”Jeg har altid gerne ville arbejde sammen med Rasmus Bjerg”, griner Casper Christensen, ”- og da jeg aldrig har været i Sydfrankrig med Tomas Villum uden at have været beruset, udfyldte optagelserne af filmen en fin mission.”