Logo

RSS Print

Premiere på traileren til Susanne Biers romantiske komedie DEN SKALDEDE FRISØR

Det er Susanne Biers første film siden det Oscar- og Golden Globe-vindende drama Hævnen (2010), og hendes første romantiske komedie siden det store gennembrud med Den Eneste Ene (1999). Den 6. september er der premiere på DEN SKALDEDE FRISØR, men allerede nu kan man kaste det første blik på filmen.

  • Foto: Doane Gregory

    Foto: Doane Gregory

Traileren til DEN SKALDEDE FRISØR har nemlig premiere i dag, og den løfter lidt af sløret for det, der venter det spændte biografpublikum om to måneder.

DEN SKALDEDE FRISØR er skrevet af Susanne Bier og Oscar-vinderen Anders Thomas Jensen og har Pierce Brosnan og Trine Dyrholm i hovedrollerne. Det er en varm, sjov og livsbekræftende historie om, at lige som man tror, at alt er forbi – så skal det hele måske først til at begynde.

Susanne Bier har rystet en cocktail af forelskelse, absurd humor, løssluppen dialog og skarpt tegnede karakterer, der ikke vil lade nogen uberørt.

To meget forskellige familier mødes i en skøn gammel villa i Italien, midt i en idyllisk citronlund, med forventningen om at skulle deltage i et romantisk bryllup, planlagt til mindste detalje. Absolut intet går efter planen, og alligevel lykkes alting til sidst.

DEN SKALDEDE FRISØR er en komedie, der vil give håb til alle med hjertet på rette sted.