Logo

RSS Print

Rikke Crosby er ny forretningsudviklingsdirektør i Nordisk Film

Efter otte år som vice-president og direktør for strategi- og forretningsudvikling i Egmont flytter Rikke Crosby tættere på mediekoncernens filmforretning.

  • Foto: Steen Brogaard

    Foto: Steen Brogaard

Rikke Crosby er netop indtrådt i Nordisk Films direktion i en stilling som direktør for den overordnede forretningsudvikling.

"Jeg er utrolig glad for at få en så stærk profil som Rikke med om bord. Rikke har et indgående kendskab til Egmonts og Nordisk Films strategiske udfordringer og kan bidrage til at skærpe Nordisk Films strategiske fokus i et omskifteligt marked," siger adm. direktør i Nordisk Film Allan Hansen.

"Nordisk Film er ét af de forretningsområder, hvor Egmont investerer meget, fordi vi strategisk tror på en stærk fremtid for levende billeder. Jeg har i de senere år arbejdet en del med Nordisk Film og deres mange vækstplaner, og det samarbejde kan jeg fortsætte i mit nye job. Jeg glæder mig til at være med til at realisere de mange vækstambitioner og til at få fingrene helt ned i forretningen," siger Rikke Crosby.

Rikke Crosby har en MBA-uddannelse fra London Business School. Hun har tidligere arbejdet fem år i strategikonsulentfirmaet Boston Consulting Group i både London, München og København.

Yderligere information:

Rikke Crosby, direktør for forretningsudvikling i Nordisk Film, tlf.: +45 23 45 50 95.

Mikkel Løndahl, pressechef i Egmont, tlf.: +45 21 15 49 25.