Logo

RSS Print

SKAMMERENS DATTER har fået godt fat i det danske biografpublikum, nu venter resten af verden på filmen

Med 160.000 solgte billetter har SKAMMERENS DATTER for alvor fået fat i både det unge og voksne danske biografpublikum.

  • Foto: Jiri Hanzl

    Foto: Jiri Hanzl

Filmen viderefører dermed succesen fra de populære fantasy- og eventyrbøger om den unge Dina og hendes familie, der hvirvles ind i en nådesløs kamp om magten i fyrstedømmet Dunark hvor både tyranni, magi og mord hersker.
 
Nu indtager SKAMMERENS DATTER resten af verden og med de seneste salgshandlinger har salgsselskabet TrustNordisk føjet store territorier som Tyskland, Østrig og Schweiz, Frankrig, Kina, Tyrkiet/Cypern, Sydamerika og Bulgarien til listen som allerede tæller Mellemøsten, Rusland/CIS, Estland, Det tidligere Jugoslavien, Thailand, Malaysia, Brunei og Vietnam.
 
“Med visuelt blændende production design, imponerende effekter og storslået skuespil, rummer denne film virkelig det hele og vi er glade for at de internationale distributører i stor stil har omfavnet vores skandinaviske fantasy/eventyr film. Vi glæder os til at åbne filmen for et internationalt publikum”, siger Rikke Enis CEO på TrustNordisk.