Logo

RSS Print

Se traileren til KAPRINGEN - En film af Tobias Lindholm

Et fragtskib kapres af somaliske pirater og en kynisk kamp om liv, død og en millionløsesum udspilles.

  • Foto:Magnus Nordenhof Jønck

    Foto:Magnus Nordenhof Jønck

Fragtskibet MV Rozen er på vej mod havn, da det bordes og kapres af pirater i Det Indiske Ocean. Ombord er to danske sømænd, skibskokken Mikkel (Pilou Asbæk) og maskinmesteren Jan (Roland Møller), der bliver taget som gidsler i et kynisk spil om liv og død. For med kravet om en løsesum på millioner af dollars udløses et psykologisk drama mellem den danske skibsreder (Søren Malling) og de somaliske pirater.

Kapringen er i konkurrenceprogrammet Orizzonti på årets filmfestival i Venedig.
Filmen er skrevet og instrueret af Tobias Lindholm og produceret af René Ezra og Tomas Radoor for Nordisk Film Production. Filmen distribueres af Nordisk Film Distribution.

Ligesom i Lindholms debutfilm R er også Kapringen optaget under virkelighedstro forhold.
I al hemmelighed filmede holdet i piratfyldt farvand i Det Indiske Ocean på et fragtskib, der tidligere har været kapret og med en professionel gidselforhandler i en central rolle.

Kapringen har premiere i landets biografer den 20. september.

Trailer kapringen