Logo

RSS Print

Sony fejrer SingStars 10-års-jubilæum med nyt spil til PlayStation 4

Sony Computer Entertainment Europe fejrer i dag 10-års-jubilæet for en af de bedst sælgende musikserier nogensinde, SingStar, med annonceringen af et innovativt redesign af spillet. Dette indebærer fx en ny ledsager-app til den næste generation af sociale sangere og en ny opsamlingsdisk til PlayStation 3 og PlayStation 4.

Den nye version, der udkommer senere på året, er skabt til at sætte gang i festen, og app'en, der kan hentes uden ekstra omkostninger, forvandler din iOS/Android-telefon til en mikrofon. Dermed er der ingen begrænsninger for antallet af venner, der kan deltage i morskaben.

Den spændende nye opsamlingsdisk med 30 sange fra den populære serie hedder Singstar: Ultimate Party og udkommer senere på året for første gang nogensinde til PlayStation 4.

Dave Ranyard, Studio Director for SCEE WWS, siger om succesen med SingStar: "Jeg kan slet ikke forstå, at der er gået 10 år, siden vi første gang udgav SingStar – det er fantastisk at se, hvordan seriens popularitet er vokset i løbet af årene med 26 millioner eksemplarer solgt på verdensplan og mere end 25 millioner downloadede sange. Tilbage i 2004 bevægede vi os virkelig ind på ukendt territorium, for der var ikke ret mange sociale spil eller festspil dengang, og idéen om at synge ind i en spilkonsol var helt ny! Men vi har altid troet på, at alle elsker at synge sammen – og SingStar har altid leveret varen og fortsætter med at gøre sangen social. I dag er vi meget begejstrede for at kunne annoncere genopfindelsen af SingStar, denne gang til den digitale generation!"

De imponerende sociale funktioner på PS4 er kernen i SingStar. Spillerne kan dele deres favoritøjeblikke fra spillet med SingStar-fællesskabet og på Twitter og Facebook direkte fra spillet. Pointudfordringer giver spillerne mulighed for at oprette forbindelse til venner online via PSN-fællesskabet.

Vi ved, at SingStar-fans elsker at klæde sig ud og dele deres sjove øjeblikke med andre, og PS4-kameraet giver mulighed for at bruge nye augmented reality-funktioner, hvor spillerne kan forvandle deres dagligstuer til spillesteder og klæde sig ud som deres yndlingsstjerner med forskellige AR-masker.

Spillerne optjener nu erfaringspoint og får belønninger for deres aktiviteter i spillet, og det forbedrede pointsystem giver den nye version af det klassiske spil en forfriskende kant.

Ny app: Brug din smartphone som mikrofon
Med appen, der kan hentes uden ekstra omkostninger, kan spillerne organisere deres spillelister og sætte de bedste sange i kø, så festen aldrig går i stå.

Chris Bruce, Game Director for SingStar tilføjer: "Jeg er virkelig begejstret for den nye version af SingStar, fordi vi har arbejdet hårdt på opdatere spillet til PS4 med et helt nyt udseende og nye funktioner. Med den nye mikrofon-app er SingStar tilgængeligt for alle, og vi glæder os til at præsentere en ny generation af sangere for serien. Jeg kan personligt ikke vente med at se de nye videoer, som fællesskabet deler med hinanden. Deres opfindsomhed overrasker mig konstant, og hvem ved, hvad de kan finde på at lave med det nye PS4-kamera og augmented reality-effekterne ... det bliver garanteret underholdende!"

Musikelskerne kan gøre deres oplevelse mere personlig ved at downloade sange fra SingStore, lige fra pop til rock og hip-hop, med kunstnere som P!NK, REM og Bruno Mars samt mange andre. Spillerne kan supplere deres eksisterende samlinger med den nyeste musik eller starte en helt ny samling.

26 millioner solgte eksemplarer på verdensplan
Med mere end 26 millioner solgte eksemplarer på verdensplan i løbet af de seneste 10 år er SingStar blevet en af de bedst sælgende musikserier nogensinde, og har endda overgået salgstallene for Adeles "21" og Coldplays "Parachutes". Nogle af de bedst sælgende sange er Carly Rae Jepsens "Call Me Maybe", Adeles "Rolling in the Deep" og Tenacious D's "Tribute".

Sony Computer Entertainment fejrer 10-års-jubilæet for SingStar gennem hele året med masser af nye sange og fanaktiviteter – så sørg for at følge godt med i det hele! Du kan golde dig opdateret om de seneste nyheder på SingStar.com, på Twitter @SingStarHQ og på Facebook.com/SingStar.