Logo

RSS Print

Spotify lanceres på PlayStation til foråret

Sony Network Entertainment International og Spotify har netop offentliggjort et globalt partnerskab, som skal levere musik til PlayStation Networks 64 millioner aktive brugere. Spotify lanceres på den nye platform PlayStation Music til foråret på 41 markeder, og gør det muligt for brugerne at lytte til musik på Spotify, imens de spiller på deres PlayStation.

Sony Network Entertainment International LLC (SNEI) og Spotify har netop offentliggjort et globalt strategisk partnerskab, der skal sørge for at levere den bedste digitale musikoplevelse til PlayStation Network og dets 64 millioner aktive brugere. Gennem dette partnerskab lancerer SNEI i foråret 2015 en ny musikplatform, PlayStation Music, der har Spotify som eksklusiv partner. Spotify på PlayStation Music vil blive udrullet i 41 markeder, i første omgang til PlayStation-konsoller, Xperia-smartphones og tablets.

”Musik er et af grundelementerne i den underholdning, som forbrugerne forventer af Sony, og vores mål med PlayStation Music er at give den mest overbevisende musikoplevelse til de millioner af PlayStation Network brugere, der findes på verdensplan,” siger Andrew House, President og Group CEO for Sony Computer Entertainment Inc. og Group Executive i spidsen for Network Entertainment Business.

 ”Partnerskabet mellem Sony og Spotify sammensætter det bedste inden for både musik og gaming, og det vil komme de dynamiske og passionerede fællesskaber på både Spotify og PlayStation Network til gode. Vi er meget glade for, at Spotify nu er grundelementet i vores PlayStation Music-strategi,” fortsætter Andrew House.

Bestemt selv soundtracket til dine yndlingsspil
PlayStation Network og Spotifys prisvindende digitale musikservice vil blive en integreret løsning, der vil tilbyde unikke og eksklusive fordele for brugerne. PlayStation Network-brugere kan koble deres konto til Spotify, hvilket gør det nemt at tilmelde sig Spotifys Premium-abonnement med PlayStation Network wallet.

”Vi er meget stolte af at være partner med Sony PlayStation, og glæder os til at give gamere i hele verden en fantastisk oplevelse, uanset hvilken musik, de lytter til,” siger Daniel Ek, CEO og grundlægger af Spotify. ”Som gamer og bruger af PlayStation 4, er jeg superglad for at kunne vælge min egen musik til mine FIFA 15 Arsenal kampe senere på foråret.”

Spotify på PlayStation Music tilbyder mere end 30 millioner sange og 1,5 milliarder spillelister på PlayStation 4 (PS4) og PlayStation 3 (PS3), så vel som på Xperia-smartphones og tablets. Brugerne vil få mulighed for at skabe en musiksamling og lytte til spillelister (inklusiv eksisterende spillelister fra Spotifys brugere samt lister lavet af Spotify selv) og bruge services på alle Spotify-understøttede platforme. Derudover bliver det muligt for PS4-brugere at lytte til Spotify, mens de spiller. Det giver muligheden for selv at bestemme soundtracket til spillene og afspille alle sine yndlingssange i baggrunden.

SNEIs nuværende Music Unlimited service vil lukke i alle 19 lande den 29. marts 2015. Næsten alle disse lande vil være blandt de 41 markeder2, hvor PlayStation Music med Spotify vil være tilgængelig ved lanceringen3. Fra den 28. februar 2015 vil Music Unlimited brugere med aktive abonnementer modtage gratis Music Unlimited indtil 29. marts 2015, og derefter blive tilbudt en introducerende prøveperiode på Spotify Premium.

For yderligere information om partnerskabet, kan Spotify og PSN brugere tilmelde sig opdateringer her.