Logo

RSS Print

THE HUNGER GAMES er en kæmpe succes og har solgt mere end 53.000 billetter i åbningsweekenden

The Hunger Games er åbnet som den tredje største film i USA's historie med 155 mio. dollars i boxoffice, kun overgået af "Harry Potter and The Deathly Hallows part 2" og "The Dark Knight". I Danmark har den solgt mere end 53.000 billetter blot i første weekend og er dermed røget direkte ind på førstepladsen på top 30 listen, hvor den væltede Hvidsten Gruppen af pinden.

Bøgerne har solgt over 23 millioner eksemplarer i US og alle ligget øverst på bestsellerlisten. I Danmark har Gyldendal også succes med bogen, og har netop genoptrykt den med filmens titel.

Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Biografdistribution, udtaler: "Vi har arbejdet på rent markedsføringsmæssigt at gøre dette til det nye fænomen efter Harry Potter og Twilight serien, og det er det blevet"

Handling
I en nær fremtid, i ruinerne af dét, der engang var Nordamerika, tvinger den nye stat, Panem, hvert år landets 12 distrikter til at sende en teenagedreng og -pige til at konkurrere i The Hunger Games. Spillet er landsdækkende tv-underholdning, hvor de 24 deltagere skal kæmpe til døden mod hinanden, i en gigantisk arena, indtil kun én vinder står tilbage. Der er ingen regler, men de fleste toptrænede unge deltagere har forberedt sig til The Hunger Games hele livet. Det gælder dog ikke for den unge Katniss og hendes medspiller fra distrikt 12, Peeta, der nu er tvunget til at stole på deres skarpe instinkter og deres tvivlsomme mentor, den fordrukne Haymitch Abernathy, der er tidligere vinder af spillet. Men hvis enten Katniss eller Peeta skal gøre sig forhåbninger om at overleve, står de over for umenneskelige beslutninger i arenaen, overlevelse overfor menneskelighed - og liv overfor kærlighed!

THE HUNGER GAMES instrueres af Gary Ross, og produceres af Nina Jacobson's Color Force sammen med producer Jon Kilik. Filmen er baseret på Suzanne Collins' bestseller roman af samme navn, og er den første i en trilogi af romaner, som har opnået global tilslutning. Bøgerne er solgt i mere end 23 millioner eksemplarer alene i USA.