still-credit-per-20arnesen-web

To film fra Nordisk Film får verdenspremiere på Toronto International Film Festival

15.08.2018

Før frosten og Den tid på året er blevet udvalgt til at få verdenspremiere på Toronto International Film Festival i september. Begge film bliver præsenteret i Contemporary World Cinema-konkurrencen på festivalen

To titler fra Nordisk Film er blevet udvalgt til at få verdenspremiere på Toronto International Film Festival. Filmene, Før frosten og Den tid på året, vil begge blive vist i festivalens Contemporary World Cinema konkurrence i september.

Før frosten, der er produceret af René Ezra, Matilda Appelin og Tomas Radoor for Nordisk Film Production A/S og distribueres i Norden via Nordisk Film, markerer den prisbelønnede direktør Michael Noers tilbagevenden til dansk film, efter at han i 2017 instruerede den amerikanske film Papillon (2017).

Før frosten handler om bonden Jens, der i 1850ernes Danmark står over for et ubærligt valg. Hvis familien skal overleve vinteren, tvinges han til at indgå en pagt med storbonden på den nærliggende gård og gifte sin datter Signe bort. Det kaster familien ud i splittelse, hemmeligheder og mord. Spørgsmålet er, hvor meget Jens vil ofre for at redde sine børn?

Hovedrollen spilles af Jesper Christensen, blandt andet kendt for sin rolle som Mr. White i af James Bond og sin hovedrolle i den Oscar-nominerede film Kongens Nej (2016).

Den tid på året er en satirisk fortælling som spidder vores juletraditioner, der år efter år, er ved at tage livet af os og om de løfter vi giver hinanden, når vi med nød og næppe er kommet helskindet igennem en familiejul og garanterer, at dette var absolut sidste gang. Og om den ene aften på hele året, som har været planlagt ned i de mindste detaljer siden sidste jul, - men som altid truer med at gå galt.

Filmen er instrueret af Paprika Steen, og den har Sofie Gråbøl, Jacob Lohman, Lars Brygmann, Karen-Lise Mynster, Lars Knutzon, Patricia Schumann og Fanny Leander Bornedal i rollerne.

Den tid på året er produceret af Mikael Rieks for Nordisk Film Production A/S med støtte TV2, FilmFyn v/Bo Damgaard og Det Danske Filminstitut. Filmen distribueres i Norden af Nordisk Film.

Toronto International Film Festival finder sted fra 6. til 16. september. Den tid på året får premiere I Danmark i den 8. november, mens Før frosten får dansk premiere den 10. januar 2019.