undersandet1200x450

UNDER SANDET er nummer 1

09.12.2015

Den nye anmelderroste danske storfilm UNDER SANDET er nu den bedst sælgende film i Danmark, og dermed er dansk film igen tilbage på toppen af film-hitlisterne.

UNDER SANDET gik i går ind på førstepladsen og slog stærke film som Spectre og Mockingjay Part 2. Publikum er dermed i store tal enige med filmkritikerne, der i mange tilfælde har givet 5 stjernede og sågar 6 stjernede anmeldelser med stor ros til både instruktøren Martin Zandvliet og hovedrolleindehaveren Roland Møller. UNDER SANDET skaber desuden stor debat i de fleste medier i øjeblikket.

Filmen dækker nemlig over et hidtil ufortalt kapitel af den danske efterkrigstidshistorie og tager sin begyndelse i dagene efter den tyske kapitulation, maj 1945, hvor det 'beskidte arbejde' skal udføres. Roland Møller spiller rollen som den danske sergent, Carl Leopold Rasmussen, der får overdraget kommandoen over en tysk deling unge soldater, som sættes til at fjerne de tusindvis af landminer, der er gravet ned i sandet langs den jyske vestkyst. I mødet med den unge tyske soldat Sebastian, spillet af Louis Hoffmann, bliver det ikke bare kampen om liv og død, men også om had, tilgivelse og forsoning.

UNDER SANDET er skrevet og instrueret af Martin Zandvliet og produceret af Mikael Rieks, for Nordisk Film Production A/S. På rollelisten ses blandt andet Roland Møller, Mikkel Boe Følsgaard, Laura Bro samt de tyske unge stjerner Louis Hofmann, tvillingerne Emil & Oscar Belton og Joel Basman.

Se filmens trailer her

Fotos og plakat kan downloades her: http://www.nfdfilm.dk/ login: film password: presse

Pressekontakt: Freddy Neumann, Neumann PR & Kommunikation, tlf. 2046 7846 / neumann@mail.dk

www.facebook.com/undersandet
#undersandet
#landofmine

UNDER SANDET produceres af Mikael Rieks for Nordisk Film Production i samarbejde med co-producer Malte Grunert, Amusement Park Film og med Henrik Zein, Nordisk Film Production og Torben Majgaard, Majgaard Ltd, som executive-producere. Filmen er støttet af Det Danske Filminstitut v. filmkonsulent Steen Bille med støtte fra DFI/Regional støtte, DR, ZDF, Varde Kommune, Det Nissenske Familiefond, Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein, DFFF og Nordisk Film og TV Fond. Salgsagent er K5 International.