jennifer-lawrence-og-susanne-bier-fotograf-stuart-wilson

Susanne Bier og Jennifer Lawrence til verdenspremiere på SERENA i London

21.10.2014

Der gik et sus gennem biografen, da SERENA i aftes fik verdenspremiere på London Film Festival. I al hemmelighed var den amerikanske superstjerne Jennifer Lawrence fløjet til London for at overvære filmen sammen med Susanne Bier, og til alles store overraskelse ankom de to sammen i bil og gik derefter på scenen for at præsentere filmen for et entusiastisk publikum.

En lang række førende medier var til presse-screening på filmen i går formiddag, og først på pletten er indtil videre det førende amerikanske filmmagasin Variety, som har bragt en rosende anmeldelse af filmen. Den kan læses her: http://variety.com/2014/film/reviews/film-review-serena-1201326313/
 
Susanne Bier, der har hele to film med på London Film Festival, er i disse dage i fuld gang med at lave interviews med en lang række engelske og internationale medier om såvel SERENA som hendes kommende danske film EN CHANCE TIL, som ligeledes har fået en særdeles positiv modtagelse på festivalen.
 
Susanne Bier skal i løbet af de kommende dage interviewes af mediegiganter som The Times, The Independant, BBC Radio, Berliner Zeitung, Associated Press og den italienske avis Corriere Della Serra.